I dag var der fællestræning for alle på kampholdet, hold 2 og hold 3. Dagens program stod på kampe, som blev videofilmet til efterfølgende evaluering. En tidskrævende men vigtig forberedelse for de 6 kæmpere som er udtaget til EM i februar måned. Resten af kampholdet og gæster blev også filmet og fik deres kamp evalueret.
Ketil Teisen, som er fra til Silje, som træner på kampholdet, havde taget sit videoudstyr med og filmede kampene. Ketil har lavet masser af tv programmer og har lovet at lave en lille reklamefilm om Taifu til klubbens hjemmeside.
Efter kampene blev videooptagelserne gennemset af alle kæmperne og kampene blev evalueret. Bagefter tog Ketil over og lavede optagelser med dem der havde lyst til klubbens reklamevideo. Tak til Ketil, Ove og John for hjælp til dagens program.
I morgen er der nytårstræning fra kl. 0930 til kl. 1100. En gammel tradition i flere karate stilarter, at man træner og ønsker godt nytår nytårsaftensdag. Der er indkøbt “champagne” til børn og til voksne så forældre er velkommen i slutningen af timen.