Shotokan i Danmark

Kobayashi sensei 

Herefter gik det fremad med raske skridt. Kobayashi sensei kom senere tilbage til Danmark og underviste i Shotokan karate, og lovede her, at han ville vende tilbage mindst én gang om året. Når Kobayashi sensei var i Japan, sørgede han stadig for den lille, men hastigt voksende Shotokan klub i Danmark, og sende Watanabe sensei 4. dan JKA til Danmark i 1964. Her modtog Bura sensei intensiv træning 6 timer dagligt af Watanabe sensei i 3 måneder. Bura sensei havde på daværende tidspunkt en privat dojo, hvor træningen foregik. Watanabe sensei blev kaldt for tigeren på grund af hans store energi og udholdenhed. 

Under Watanabe sensei’s ophold i Danmark, blev den første sommertræningslejr afholdt på en lejet ø i Sverige. Lejren varede en hel måned og sluttede af med graduering, hvor flere blev gradueret grønt eller violet bælte. Alle var hvidbælter da lejren startede. 

I 1965 blev Bura sensei gradueret 1. dan i JKA Shotokan karate som den første i Norden. 

Bura sensei og Watanabe sensei 1964

I 1967 kom Kobayashi sensei tilbage til Danmark, og nu var det tid til at organisere klubberne, der i mellemtiden var etableret i Danmark. Dansk Karate Forbund blev stiftet i 1967 af Bura sensei og Kobayashi sensei. 

Kobayashi sensei flyttede i den periode til Danmark, hvor han boede i 9 måneder indtil hans opholdstilladelse udløb.  De danske myndigheder nægtede efterfølgende Kobayashi sensei arbejds- og opholdstilladelse, da man dengang anså karate for noget “farligt” som man ikke måtte undervise andre i. Under Kobayashi senseis ophold blev Bura sensei i november 1968 gradueret 2. dan.

Kort tid efter kom Kanazawa sensei til Danmark for at undervise og være dommer ved de første danske mesterskaber i karate. De blev afholdt i Idrætshuset i København, og var både en sportslig og publikumsmæssig succes. Samme år blev Europaforbundet EAKF (European Amateur Karate Federation) stiftet, og de første Europamesterskaber blev afholdt i Wien i 1968, med dansk deltagelse. Af de danske kæmpere var det kun Bura sensei, der havde sort bælte, resten var brunbælter. Bura sensei opnåede en 4. plads.

I 1969 samlede Bura sensei nogle af sine elever og rejste rundt i det meste af Danmark og udførte karatedemonstrationer. Dengang var kendskabet til karate meget lille. Resultatet af de mange opvisninger var, at der blev etableret en del klubber rundt om i Danmark.

I 1969 blev det første danske mesterskab i karate afholdt i Idrætshuset i København, hvor Bura sensei vandt både kata og kumite. 

John Nielsen sensei og Bura sensei under karatedemonstration

Bura sensei åbnede i 1970 sin egen dojo, Nippon Karate-do Kai

Nippon Karate-do Kai blev istandsat med hjælp fra eleverne, og da klubben stod færdig uddannede Bura sensei de første instruktører i Danmark. 

I 1974-75-76, var der kun 3 dojo’er man kunne vælge imellem i Storkøbenhavn, hvor man kunne træne JKA Shotokan Karate-Do. Det var Honbu-dojo på Amager, Nippon på Frederiksberg og Sporting i City. 

I 1974-76 boede Masahiko Tanaka sensei i København, og underviste på Honbu-dojo sammen med Bura sensei. Det var her kutyme, at brun- og sortbælter fra Nippon og Sporting skulle komme og træne sammen med brun- og sortbælterne fra Honbu-dojo. På den måde blev alle bedre og styrkede udviklingen af JKA Shotokan Karate i Danmark. 

Træningen var meget hård og disciplineret. Tanaka sensei forberedte sig til verdensmesterskaberne i Los Angeles, og brugte de tilstedeværende som sparringspartnere for at holde sin kumiteform i top. 

Bura sensei opfordrede eleverne til at træne hårdt. Hvis han bemærkede, at eleverne begyndte at sjuske med teknikkerne stoppede han træningen og spurgte de tilstedeværende “om det ikke var JKA Shotokan Karate-Do vi ønskede at træne?”. Eleverne svarede osu og den hårde træning fortsatte. Den hårde træning havde sin pris og flere vendte tilbage til deres respektive klub for at træne. 

Dem der blev tilbage fortsatte den hårde træning og flere fik senere muligheden for at komme på landsholdet. En historie fra dengang: “Den hårde træning fortsatte som sædvanlig, der kunne være nogle dage hvor man virkelig skulle tage sig meget sammen for at tage på Honbu-dojo og træne, men disciplin fik vi lært, så man fik slæbt sig derud. Når man så kom i gang med træningen var man glad igen. Som man ved er gentagelser af repetitioner nødvendige for at få gode teknikker. Så en dag blev der sat flere borde ind i dojo’en, hvor vi skulle stille os i en række foran bordene i zenkutsu-dachi og sparke maegeri. Vi skiftedes til at tælle til 10 hver, og vi var ca. 35, og når alle 35 havde talt, begyndte der forfra stadig med det samme ben og sådan tog vi 10 omgange, og så manglede der naturligvis 10 omgange med det andet ben. Der kom nogle problemer efterhånden som der blev talt, da bordene gik op til knæet. Foden skulle således højt op for den kunne passere bordkanten. Det resulterede i, at man kom til at sparke ind i bordet op til flere gange, når man blev træt. Der var mange der havde ondt i tæerne og skinnebenene den dag og dagene efter.”

Der blev trænet 2 timer hver dag og hvis man var syg kom man alligevel og overværede den træning, man skulle have deltaget i. 

I den periode kom der flere udenlandske kæmpere på besøg til træning. Danmark havde ry for at være meget seriøse pga. Tanaka sensei og Bura sensei.  Der kom bl.a. japanske, tyske, engelske, svenske og norske kæmpere på besøg. Det Sydafrikanske landshold kom også til Danmark til venskabsturnering. 

Tanaka sensei og Bura sensei

Fra et af de første Danmarksmesterskaber 

Siden har dansk Shotokan karate medvirket ved samtlige internationale mesterskaber, og det er blevet til en ganske pæn medaljehøst gennem årene. Ved Europamesterskaber har Danmark flere gange vundet bronzemedljer, og to gange er det Nordiske mesterskab gået til et dansk Shotokan hold. I 1977 fik Danmark en individuel Europamester, nemlig Willy Schönberg fra Karate Akademiet.

Men den største triumf fejrede Danmark nok ved verdensmesterskaberne i Los Angeles i 1975. Året før havde Bura sensei skaffet Tanaka sensei til Danmark som chefinstruktør. Tanaka sensei var dengang 6. dan i JKA, og nok en af de bedste kæmpere nogensinde, og som sådan meget eftertragtet rundt om i verden som instruktør. Men Tanaka sensei kom til Danmark, og resultatet af hans undervisning kom i 1975 ved VM. Tanaka sensei blev verdensmester og kataholdet blev nr. 5. I individuel kata for kvinder blev Elsa Marie Birn nr. 4.

Afstamningen fra Shorin-te præger stadig Shotokan, hvilket dog ikke hindrer den stadige udvikling i  “dynamisk karate”, da man hele tiden udvikler de forskellige teknikker til at blive hurtigere, smidigere og mere kraftfulde i takt med udviklingen af mennesket, der som følge af videnskabelig indsigt og bedre træningsmetoder, bliver i stand til at bruge de enkelte teknikker bedre og bedre og hurtigere og hurtigere.

Katatræning i Shotokan karate er en vigtig del af den daglige træning på grund af den store indflydelse det har på udviklingen af psyke, koordination og timing af teknikker i forhold til hinanden i forsvar og angreb.

Shotokan karate trænes også som sport, hvilket både har gode og mindre gode sider. Det gode ved det er bl.a. det idrætslige samvær og konkurrencerne. Det mindre gode ved sportsdelen er, at man for at at kunne træne med henblik på konkurrencer beklageligvis fjerner sig fra den egentlige karatedo, der jo ikke i sig selv handler om at vinde konkurrencer, men om at opnå en fuldendt harmoni mellem krop og sjæl gennem udøvelsen af karatedo.

Det inspirerende ved at træne karate rigtigt er, at uanset hvor mange konkurrencer man vinder, og hvor meget man end træner, bliver man aldrig god nok, da man jo hele tiden skal være bedre end sig selv, hvilket jo i sig selv er uopnåeligt. Derimod, hvis man kun træner for at vinde karatekonkurrencer, behøver man egentlig “bare” at blive bedre end de andre udøvere for at nå sit mål.

Typisk for Shotokan karate er også den lave kampstilling (lavt tyngdepunkt), samt de mange kata. Det ses jo også ved internationale stævner, at kampstilen for næsten alle stilarters vedkommende, efterhånden ligner Shotokan til forveksling. Tidligere kunne man kende stilarterne på deres kampstilling, men nu har alle efterhånden adobteret en lav stilling. Det i sig selv, må jo være betegnelsen for udviklingen i ikke kun Shotokan karate, men også i andre stilarter, en udviklig, som forhåbentlig hele tiden vil fortsætte i en positiv retning så længe der trænes karate, da det ikke er så godt at gå i stå i gamle dogmer og teknikker. Man kan sagtens holde sine traditioner i hævd og samtidig udvikle sig, som Shotokan karate har gjort, og nok bliver ved med at gøre langt ud i fremtiden.

Shotokan karate består af 3 hovedelementer:

Læs i øvrigt mere om karate og nødværgereglen.