Traditionel karatetræning – Ideel aktivitet for børn?

Af Jesper F. Andersen sensei 6. dan, chefinstruktør Taifu Karate Dojo i Frederiksværk

Hvad kan karate gøre for børn med motoriske udfordringer? Kunne det fx være en stor hjælp ved koncentrationsbesvær?

Sensei Jesper F. Andersen skriver her om sine erfaringer med, hvad karate kan gøre for børn som sport.

Karate stammer fra Japan og har sit udspring i en asiatisk kultur og tradition, som danner rammerne for, hvordan der undervises i karate.
Medlemstallet i 2013 udgjorde børn under 12 år 50,6 % af det samlede antal karateudøvere i Dansk Karate Forbund. Karatetræning er på den ene side en individuel træningsform som tilgodeser det enkelte barns udvikling. På den anden side foregår træningen på et hold, hvor barnet træner sammen med andre i samme aldersgruppe. I denne artikel tager jeg udgangspunkt i karatetræning for børn som er fyldt 8 år.

Disciplin og respekt

Disciplin og respekt er nøgleord i karate. Når et barn starter til karate vil barnet blive præsenteret for en række adfærdsregler, som er forbundet med at være karateudøver. Det er også regler, som rækker ud over karateklubbens område, fx må man som karateudøver ikke misbruge den kunnen og viden man lærer. En karatelektion er styret fra start til slut. Det er sensei, som er den japanske betegnelse for en lærer, som sætter rammerne for undervisningen. Den stramme myndige styring, ikke at forveksle med autoritær styring, gør det nemt at navigere for et barn, da ingen er i tvivl om hvad man må, og hvad man ikke må under en karatetime. De konkrete forhold bliver grundigt forklaret, så alle forstår hvad baggrunden er for disse, og derfor ikke efterlader tvivl hos barnet om, hvorfor reglerne er vigtige at overholde.

Fysisk træning, samarbejde og motoriske færdigheder

En karatelektion starter altid med ca. 15 minutters opvarmning og en lektion slutter ofte med udstrækning. Teknik og kamptræning tager udgangspunkt i den enkelte udøvers niveau. Øvelserne og kravet til udførelsen af øvelserne stiger i takt med den enkeltes udvikling. Indholdet af øvelserne er bygget op om et fastlagt pensum, som sikrer en kontinuitet i træningen. Kampøvelser udgør ca. 1/3 del af træningstiden. Det kan være øvelser som relaterer sig til selvforsvar, eller det kan være øvelser som relaterer sig til konkurrencedelen af karate. Under kampøvelser lærer barnet at samarbejde med andre. Samarbejdet er ofte en forudsætning for, at øvelsen kan gennemføres. Koordination er en vigtig del af karate. Både venstre og højre side af kroppen trænes systematisk i samme omfang. Grundtræningen i karate består af slag, parader og spark, som øves enkeltvis og med hinanden. Særligt ved sparketræningen udvikles balanceevnen. Karatetræning giver en god udvikling af de motoriske færdigheder, som ofte nævnes som en væsentlig del af udviklingen af et barns fysiske og psykiske sundhed.

Gradueringer

Der er graduering (bælteprøve) 2 – 4 gange om året i en karateklub. Ved en graduering skal barnet vise teknikker og kampøvelser fra pensum. Efter en veloverstået graduering bliver barnet tildelt en højere grad, hvilket synliggøres med en anden bæltefarve. Det er medvirkende til at skabe motivation og skærpe træningsindsatsen frem mod gradueringen. Barnet oplever her en individuel udvikling og fremgang. Der er 9 gradueringer som skal gennemføres, inden det er muligt at blive indstillet til det sorte bælte. Det tager mindst 4 år at træne sig frem til det sorte bælte.

Ansvar og rollemodel

I takt med at barnet udvikler sig i karateklubben, og får højere grader, præsenteres barnet for ansvar. Det kan fx ske ved at de bliver sat sammen i små grupper, hvor de skal præsentere øvelser for hinanden. Her lærer de hvordan man giver feedback på en udviklende og respektfuld måde. Barnet kan også blive udnævnt til hjælpetræner på et hold og fremstår dermed som en rollemodel, som de andre børn på holdet kan spejle sig i.

Karatens regelsæt:

1. Søg den perfekte karakter (vær høflig, beskeden, hjælpsom og imødekommende)
2. Vær trofast (vær trofast først og fremmest overfor dig selv, men også overfor andre)
3. Vær stræbsom (Vær altid kritisk i forhold til det du laver. Lær af det. Yd altid det maksimale, gør dig umage i alle de ting du gør, både i og uden for dojoen)
4. Respekter andre(vis respekt for dine omgivelser, udvis omsorg og vær hensynsfuld)
5. Vær ikke voldelig i din optræden (Karate er ikke voldelig. Man må ikke optræde voldeligt under nogen omstændigheder, hverken i eller uden for karate)

Mine erfaringer

Gennem mange års virke som karateinstruktør har jeg ofte fået tilbagemeldinger fra forældre, som har bemærket en positiv ændring af deres barns adfærd.

Urolige børn er blevet mere rolige


Jeg tillægger dette, at børn via de fysiske aktiviteter, som er indeholdt i karatetræning får afløb for uro, og at de i deres møde med en voksen myndig karatetræner oplever nogle faste rammer. Urolige børn er svære at udpege under en karatelektion for en udenforstående. Det tillægger jeg, at rammerne for undervisningen ikke giver plads til, at uro bliver en forstyrrende faktor.

Børn med mindre selvværd har oplevet større selvværd


Under karatetræning opnår alle en målbar fremgang. Det kan fx være under en graduering, hvor et barn opnår det næste bælte i rækken, eller det kan være i forbindelse med tilegnelsen af en ny teknik.

Børn med koncentrationsproblemer har oplevet en styrkelse af deres koncentration.

Karate stiller krav til koncentration. Der er ingen forstyrrende elementer i en karatelektion. Hele lektionen bliver brugt til at udvikle den enkelte, og den mentale del af karate lægger vægt på at være tilstede i nuet.

Børn som har klaret sig dårligt i skolen ligger efter at være startet til karate i toppen af klassen                                                             

Karate lægger vægt på, at man er stræbsom efter at blive bedre. Dette bliver ofte formidlet til at række ud over karatetræning, fx at det også er vigtigt at være stræbsom i skolen.

Karate er mere end sport

Det er min opfattelse, at det at gå til karate er så meget mere end en sport. Karate bidrager positivt til børn, idet de gode egenskaber man tilegner sig gennem sporten kan anvendes i skolen og senere i erhvervslivet. Karate er tillige en så rummelig en sport, at der er plads til alle, som gerne vil lære karate. Det er aldrig for sent at begynde til karate. Børn kan begynde til karate fra cirka 5-6 års alderen. Indtil barnet er ca. 8 år vil træningen være mere baseret på leg og forberedelse til egentlig karate. Børn i dag er ikke så fysisk aktive som tidligere. Stillesiddende aktiviteter som fx elektroniske spil og computere har en stor tiltrækningskraft med dertil hørende risiko for udvikling af fedme og dårlig fysisk form. Det er min erfaring, at forældre i større grad end tidligere, er blevet opmærksom på at deres barn skal lave fysisk aktivitet sammen med andre børn.

Læs også artiklen Karate og dannelse