VM i Karate & Kobudo afvikles i disse dage i Bratislava, Slovakiet. Der er tale om en af verdens absolut største karateturneringer med flere tusinde deltagere.
Fra Taifu Karate Dojo i Frederiksværk deltager som coach Charlotte Stensholm samt kæmperne Nikoline Gaarn, Jonas Gaarn, Luka Vojinovic, Manon Timmerman og Luka Timmermann.
Topresultater på førstedagen
Nikoline Gaarn deltog i holdkumite sammen med Maria Maaouni og Naya Corydon, hvor de gik hele vejen og vandt sølv. De tre piger stillede også op i rotationskumite, hvor de også kom i finalen og vandt sølv. En meget flot præstation af de tre piger, som har forberedt sig seriøst op til dette VM.
Luka Vojinovic har sammen med sit hold i Rotationskumite, kæmpet sig frem til semifinalen og finalen, der løber af staben på søndag. Det bliver spændende at følge deres kampe. Især set i lyset af at Luka her, stiller op i en pulje for 18-20 årige.
I individuel Shobu sanbon open tabte Luka desværre sin første kamp. Men lørdag bliver der endnu en chance, da han stiller op i endnu en kumitepulje.
Dagbog fra VM fredag
Fredagen startede tidligt ud med morgenmad kl. 6:30, og stævnestart kl.8:00. Fredag bød på massere af kata og nogle holdkampe i kumite, som ikke blev afsluttet torsdag grundet tidspres. Taifu havde tre kæmpere på i dag, som alle leverede en god præstation, som førte til flotte resultater, her i blandt en bronze medalje.
I dag spiste vi meget sushi… hele 2 gange;) Hallen ligger meget tæt på vores hotel, hvor der ligger et stort center. I centeret kan man købe sushi, så vi har over de seneste dage hentet og bragt sushi til og fra hallen.
Der skal senere i dag være åbningsceremoni, hvor en del af finalerne i rotationskamp skal afholdes for hhv. senior kvinder og mænd.
I morgen er vi klar til endnu en dag, som står i kumiteens navn. Her har Taifu to kæmpere, der skal stille op.
Nikoline
Dagbog fra VM lørdag
Dagen startede tidligt ud med morgenmad kl. 07:00, og efterfølgende afgang til hallen.
Dagen i dag var en ren kumite-dag med holdkategorierne for børnene, og individuelle kategorier for alle aldre.
Kumite-puljerne bød på meget hårde, flotte og gode kampe, og meget højt niveau.
Semifinalerne og finalerne for junior- og seniorkategorierne afvikles i morgen, søndag, hvor vi regner med at se en masse flotte kampe.
Jeg skulle ikke selv stille op i kumite i dag, så jeg havde god tid til at hygge og heppe på de andre deltagere.
Lige overfor hallen ligger der en fænomenal isbutik, hvor flere udøvere, inklusiv mig selv, var ovre at få is indtil flere gange.
Udover kumite blev der også afviklet kata for de psykisk- og fysiskfunktionsnedsatte udøvere.
Jonas