En af verdens største karate-legender, Tanaka Masahiko 田中昌彦先生 sensei 8. dan er igen på besøg i Taifu Karate Dojo i Frederiksværk, hvor han underviser elever i Taifu og instruktører fra hele verden. Tanaka sensei har næsten 60 års karateerfaring og bor og underviser til daglig i Japan. Han er 3 dobbelt verdensmester og bliver kaldt “den sidste nulevende samurai”. Tanaka sensei fortalte, at han var stolt over at komme i Taifu, som står for dedikation og højt niveau. Som international hovedskole for Shotogakusha er vores mål hele tiden at udvikle korrekt karate på allerhøjeste plan. At kunne tiltrække en kapacitet som Tanaka sensei siger alt. Større bliver det simpelthen ikke. Vores unge udøvere fik i dag efter træning en kæmpe oplevelse, da Tanaka sensei skrev sit navn på deres bælter og stillede op til selfies.