Facebooklinkedinmail

Nissecup 2018

Traditionen tro blev der den 8. december afholdt Nissecup i Taifu. Et tilbagevendende stævne som primært henvender sig til de knap så rutinerede kæmpere i Taifu. Gennem årene har rigtig mange af Taifu´s topkæmpere begyndt deres karriere ved netop Nissecup i Taifu. Stævnet afvikles efter de traditionelle japanske Ippon regler, og der konkurreres i både kata og kumite.

Grundig forberedelse

Stævneudvalget havde valgt at afholde Nissecup i Taifu dojoen, hvilket var et rigtig godt valg. Dels følte de mange unge sig mere tryg ved, at skulle konkurrere i egen dojo, ligesom forældre og bedsteforældre fik lejlighed til at se vores fantastiske dojo, som er indrettet som en dojo i Japan. Et stort tak til stævneudvalget for det store arbejde til gavn for alle i Taifu.

Stævnet

Der blev konkurreret i både kata og kumite og Taifu stillede med dommere, som hermed fik lejlighed til at opnå rutine som hoved- og hjørnedommer. De gjorde det rigtig godt og undervejs blev reglerne forklaret til de mange fremmødte familiemedlemmer og venner til kæmperne.

Mikkel san, Luka san, Kenneth san, Paw san, Charlotte san, Nikoline san, Nicoline san og Rune san

Opvisninger

Der var rigtig mange flotte opvisninger, som børne- og voksenholdet havde forberedt. Det var tydeligt, at de alle havde forberedt sig grundigt, da man f.eks. i holdkata kunne se stor samtidighed. Der blev også vist en helt særlig “nissekata”, som var sammensat af bevægelser fra de fem første kata. Det er rigtig svært, at skulle ændre på kata som sidder på rygraden. Stort tak til alle for de mange flotte opvisninger.

 

 

Mod og fightervilje

Alle kæmperne viste stort mod og fightervilje. Det kræver nemlig mod, at skulle stille op til et stævne for første gang. Det var forbavsende få, der gik i stå i deres kata. Hvis det sket, fik de en chance til, således at de kunne gå fra arealet med en sejr. Det er formålet med Nissecup, at alle vores udøvere skal have en god oplevelse. Derfor er puljerne opdelt i alder, grad og højde.

Årets fighterpokal

Traditionen tro havde instruktørerne i Taifu valgt to karateudøvere, som havde udmærket sig i årets løb. I år var valget faldet på Andreas san og Torben san fra mellemholdet. De er begge nogle rigtige slidere og udmærker sig ved et utroligt flot fremmøde. Det kræver en særlig fightervilje, at altid prioritere sin træning. Stille og roligt udvikler Andreas san og Torben san deres karatedo og beviser, at alle uanset alder og talent kan lære karatedo. Flot kæmpet og stort tillykke med pokalerne.

Fotos

Her link til flere fotos.

Resultater

Hermed samlede resultater. Tak for dette års Nissecup. Husk at du den 31. december kan deltage i den traditionelle nytårstræning med vores chefinstruktør Jesper F. Andersen sensei 7. dan Shotogakusha. Taifu byder på lidt til ganen efter træning.

Resultater

 

 

Facebooklinkedinyoutubeinstagrammail