Tekst/Foto: Annie og Lilli fra Taifu Classic

På vores ferie i Casablanca, Marokko fandt vi tilfældigvis da vi var ude at gå i et af byens  ældste kvarterer karateklubben ASSOCIATION CLUB BIDAOUA DES SPORTS. På facaden stod der SHOTOKAN JAPAN, og så blev vi nysgerrige. Vi spurgte folk udenfor om klubben havde åbent og om vi måtte kigge indenfor.

Vi blev straks præsenteret for klubbens direktør, som iøvrigt optrådete i fint jakkesæt, skjorte og slips. Da han hørte at vi var medlemmer af TAIFU DANMARK, blev vi inviteret til at overvære den forestående træningstime. Dette takkede vi naturligvis ja til. Direktøren startede med en hel masse oplysninger om klubben og dens aktiviteter, hvoraf vi missede en hel del da vores samtale foregik på en blanding af lidt engelsk og ellers fransk og arabisk.

Vi fik mildest talt et chock da vi trådte indenfor i en ca. 1 kvm. stor gang med en lille trappe op hvorpå vi blev placeret med udsyn over en ca. 30 kvm. stor dojo, hvor ca. 25 karateudøverer var igang med opvarmning. Det var en temmelig broget skare sammensat af små børn, større børn, unge samt  nogle få ældre.  

Temperaturen i dojoen lå vel nok på en 30 til 35 grader og med en luftfugtighed på nær 100 hvilket kondensvandet på det lange spejl på væggen bekræftede. 

Vi følte os lidt betydningsfulde da der fluks blev rekvireret en bakke med den uundgåelige myntete med meget meget mynte og meget sukker til os. 

Vi bad direktøren om lov til at fotografere. Han spurgte om vi ønskede kamp- eller opstillingsbilleder og vi svarrede at vi gerne ville have begge dele. Direktøren vidergav vores ønske til Sensei, som straks beordrede alle i kamp- og så blev der gået til stålet! Der var ingen tvivl om, ast vores fotografering gav anledning til at den fik en ekstra skalle. Vi kunne dog hurtig konstantere, at diciplinen ikke var i højsæde: der blev snakket højlydt i krogene, der blev grinet og klappet, byttet bælter, slappet af, bidt negle og hængt op af væggene og hinanden når man ikke lige var i kamp.

Afslutningsvis blev de fleste af karateudøverene stillet op til fotografering sammen med direktøren, og herefter blev vi inviteret med på gruppebilledet. Bagefter blev vi inviteret på endnu en gang myntete, som vi dog høfligt afslog. Vi takkede mange gange for at få lov til at overvære en interessant og meget anderledes karateundervisning.