Adrenalinen begynder så småt at sprede sig i min krop, og jeg kan mærke den svagt sitrende fornemmelse af nervøsitet og spændt forventning. Jeg kigger ud over hallen, og prøver at fornemme, hvor gode de sortbælter, jeg snart skal slås med, er. Der er mange lokale kæmpere fra Irland men også kæmpere fra både England og Skotland. Os så selvfølgelig os danskere. De andre nationer ser svært rutinerede ud, og jeg ved, at der er både nuværende og tidligere landsholdskæmpere imellem dem. “Oh well” tænker jeg. “Hvis jeg får tæsk, kommer ser i det mindste til at gå hurtigt.” Det er trediedagen på en flok danske karate-ka’ers Ireland Tour 2013. Jeg er til JKS Ireland Open Championships. Det er første gang jeg deltager i et udenlandsk stævne, og jeg er en smule anspændt.

Ankomst til Dublin

De to foregående dage har været tæt pakket med super gode oplevelser og førsteklasses træning. Sammen med 35 andre danske karate-ka’er (og en håndfuld søde, dedikerede forældre) fra hhv. Hørsholm Karate klub, Taifu, Honto karate-do og Charlottenlund shotokan Karate Klub, ankom vi i næsten samlet flok til Dublin Airport tidligt fredag formiddag. Herfra påtog Jesper Markvardsen Sensei – der havde arrangeret turen – sig rutineret rollen som Tour Guide, og fik os allesammen sikkert frem til Dublin. Fra Dublin centrum blev vi alle spredt ud på diverse hoteller – og nogle blev fulgt hen til Honbu Dojo Ireland, hvor samme aftens træning med Sensei Scott Langley 6.dan JKS skulle foregå.

Tid til Sight Seeing

Efter mit check in på et lille, superhyggeligt og centralt beliggende Bed & Breakfast, havde jeg nu hele dagen til at lære Dublin at kende. Den søde receptionist gav mig et kort over byen, cirklede rutineret shoppinggaden og de mest interessante attraktioner ind med en kuglepen og med solen skinnende fra en skyfri himmel, begav jeg mig ud i byen. Dublin viste sig at være en virkelig vidunderlig by, fyldt med smukke parker, søde smilende mennesker og masser af hyggelige sidegader med sjove forretninger, overdækkede markeder og pubs, hvorfra den irske folkemusik strømmede ud i gaderne. Efter et par timers vandring, hvor jeg fik oplevet overraskende mange af Dublins små kringelkroge og finurligheder, gik turen tilbage til en kort lur på mit Bed & Breakfast. Og efter at have pakket træningstasken med gi, vandflaske, håndklæde og skiftetøj gik turen til aftentræning med Scott-Sensei i Honbu Dojo ireland, som lå blot 15 minutters gang væk.

Træning i Honbu Dojo Ireland

Honbu Dojo Ireland havde til huse i en smuk lille ombygget industribygning/lade, beliggende i et charmerende, hyggeligt kvarter. Scott-Sensei havde inviteret nogle af sine sortbælter ned i dojo’en for at træne sammen med os, og efter en kort, intens opvarmning tog den evigt smilende Scott-Sensei over og guidede os rutineret igennem en særdeles sveddryppende træning med særligt fokus på at maksimere kraftudnyttelsen af den “ikke-angribende” side af kroppen ved såvel slag som spark. Med det in mente øvede vi bl.a. kraftmaksimering ved mae-geri og mawashi-geri samt rotationsteknikker og angreb hvor vi aktivt brugte higati til at trække os selv frem – og trække modstanderen ind – i et angreb. Et fænomenalt træningspas – og som altid når Scott-Sensei underviser var det både lærerigt, inspirerende og top-motiverende. Herefter var der lige nøjagtigt tid til gruppefoto, et hurtigt bad, lyn-omklædning og så ud i de ventende taxaer, der bragte os ind til Restaurant Odessa i hjertet af Dublin.

  

Scott sensei

 

 

 

 

 

‘

Dublin by night

Vi havde alle bestilt mad i forvejen (der blev uddelt menukort under flyveturen til Dublin), og det varede ikke længe før hele holdet – med deltagelse af Scott-Sensei – sad storsmilende, trætte og mætte og småsludrede om dagens mange begivenheder – børn såvel som voksne. For os der hører til den sidstnævnte kategori var der naturligvis også mulighed for at smage en pint eller to af de mange gode irske ølmærker. Og da trætheden efterhånden begyndte at melde sig, brød vi stille og roligt op og spredtes ud på vores hoteller. Min roommate og jeg valgte taxaen fra, og i stedet vandrede vi til vores B & B tværs gennem hyggelige Dublin i den lune majnat. En perfekt afslutning på en helt igennem perfekt dag.

Afgang til Swords

Næste morgen var min roommate og jeg tidligt oppe. Solen skinnede fra en smuk, næsten skyfri himmel og efter en god brunch nåede vi lige endnu en vandretur ind til Irlands hyggelige hovedstad, før vi ved frokosttid atter satte næsen mod Honbu Dojo Ireland. Her mødtes vi med alle de andre for at blive samlet op af en bus, der bragte hele holdet ud til næste destination: Hokubu Dojo i Swords, ca. 10 km nord for Dublin og nabo til Dublins lufthavn.. Her skulle eftermiddagens træning foregå under ledelse af Sensei Dermot O’keefe 5.dan JKS. Efter check-in på de nærliggende hoteller, var der god tid til lidt sen frokost på hotellets pub, hyggesnak og afslapning inden hele holdet mødtes i dojo’en til træning med Dermot-Sensei.

    

Træning i Hokubu Dojo

Lige som Scott-Sensei havde også Dermot-Sensei inviteret en håndfuld af sine egne sortbælter med til træningen. Heriblandt også Dermot-Sensei’s egen datter, der stod for en god og grundig opvarmning med særlig vægt på smidighed og opvarmning af leddene. Dermot-Sensei tog herefter over og underviste i en kumite-serie med fokus på hastighed, acceleration af masse og samtidighed i angreb og forsvar. Alt sammen udført med det Dermot-Sensei kaldte for “body-feeling” – dvs. en fysisk, kropslig fornemmelse for kraftfuldheden i hele den serie af teknikker man anvender. Og efter en kort vandpause bød træningen på en inspirerende gennemgang af Kanku Dai – bl.a. med vægt på teknikken i yoko-geri keage. Gennemvædede af sved, med led så bløde som smør og varme som kogeplader stillede vi alle op til gruppefoto. Storsmilende, begejstrede og berigede oven på endnu en omgang træning i topklasse.

 

 

Mad, øl og hyggesnak

Efter bad og omklædning på hotellet, slentrede vi herefter ind til Swords, hvor Dermot-Sensei havde bestilt bord til os på The Chili Shaker – en lokal indisk restaurant. Her blev alle vi voksne bænket ved et langbord med Dermot-Sensei for bordenden, og den yngre generation fik – til deres store tilfredshed – deres eget bord. Endnu engang gik snakken lystigt på kryds og tværs om dagens mange begivenheder, den inspirerende træning og ikke mindst forventningerne til morgendagens stævne. Efter et par timer i godt selskab, og oven på den gode, stærke indiske mad, brød vi op. Hvorefter en håndfuld af os krydsede gaden sammen med Dermot-Sensei og entrerede den lokale pub “The Cock Tavern” hvor vi nød dagens sidste slurk øl.

Stævnedag

Og så blev det endelig stævnedag. Op og i bad, på med gi’en, ned til fælles morgenmad og så afsted med stævnebussen til Tallaght Leisure Center hvor JKS Irish Open Championships skulle finde sted. Langsomt blev hallen fyldt med kæmpere fra især Irland, Skotland og England. Og så selvfølgelig os danskere. Med vores team på et par og tredive mand (og kvinder) fyldte vi faktisk pænt op i hallen, som summede af forventninger, gensidige smil og høflige “Oss’er”, mens vi allesammen målte hinanden af med øjnene. Nogle mere nervøse og spændte end andre.

Medaljer og erfaringer

Selve stævnet blev afviklet kyndigt og rutineret under ledelse af Scott-Sensei. Sædvanen tro blev kata afviklet først – så kumite. Børnene først og seniorerne til sidst. Personligt stillede jeg op i både kata, kumite og hold-kumite, og fik såvel skuffelser som sejre. Min stolthed var især stor og smilet bredt, da jeg fik hængt en bronze-medalje om halsen efter veloverstået hold-kumite sammen med Tim Aarestrup Skov og Ole B Schrøder. Og samlet set fik vi danskere faktisk høstet en hel del medaljer – og endnu flere erfaringer. Humøret var derfor særdeles højt, da de danske karate ka’er trætte men glade vaklede ind i stævnebussen og atter satte kursen mod vores hoteller.

Så er der fest

Nyvaskede, barberede, parfumerede og vandkæmmede mødtes vi herefter allesammen et par timer senere til endnu en omgang fælles spisning med tilhørende velsmagende irsk øl (for de voksne). Og endnu engang med deltagelse af Dermot-Sensei, der i øvrigt også havde været dommer under stævnet. Da næste dag alene bød på hjemtur, blev der naturligvis skålet, festet og fortalt røverhistorier til langt ud på natten.

Ikke sidste gang

Det var derfor en flok glade, men trætte karate-ka’er der mandag morgen checkede ud af Dublin. Fyldt med nye erfaringer, bestyrkede venskaber og ikke mindst fyldt op til randen med inspiration, viden og entusiasme. Og et fælles løfte om, at det bestemt ikke er sidste gang, at vejen gik forbi dojo’erne i det irske.

 

Oss,

Kenneth Hamann, CSKK

Foto/redaktionen