Fredag aften tog min gode ven, Stefan Sakurai, mig med til JKA hovedskolen for at overvære et par træningstimer. Det var noget jeg havde glædet mig rigtig meget til og mine tanker gik tilbage til 1984, hvor jeg tilbragte et 3 måneders træningsophold, som en af de første danskere nogensinde på JKA honbu dojo.
Dengang var det en meget speciel ting at træne på honbu dojo, idet den er kendt som en meget hård dojo, hvor diciplin og hårde kæmpere sætter en på prøve. Jeg trænede 4-5 timer dagligt under nogle af verdens bedste instruktører og profiler inden for shotokan karate. Flere verdensmestre var dengang tilknyttet honbu dojo, som med Nakayama sensei i spidsen var et sandt karate mekka.
Stefan Sakurai træner på honbu dojo og er gradueret 1. dan der. Han bestod som en af de få til første graduering. Det er mig også en stor glæde at en af mine tidligere elever i Helsinge Karate-do Kai har taget det sorte bælte på Honbu Dojo i Tokyo og har valgt denne dojo til sin karatetræning.
Honbu dojo er i mellemtiden flyttet til en anden adresse i Tokyo, hvor JKA i år 2000 købte en grund og opførte en 4 etagers bygning, som er indrettet som hovedkvarter og træningscenter med 2 dojo.er. Ca. 20 fuldtidsansatte instruktører tager sig af undervisning, udvikling samt administration af JKA, som er en af verdens største karate organisationer, med hundredvis af dojo.er over hele verden.
Dojo.en ligger i et rigtig godt område, som minder om det Japan de fleste menesker har et indtryk af. Små smalle gader, med japansk udseende huse og masser af små hyggelige restauranter.
Når man kommer ind i honbu dojo er der opstillet en stor skoreol, hvor man skal placere sine sko. Ved indgangen er der en lille skranke, hvor eleverne skal henvende sig når de skal betale kontingent.
Dernæst fører en trappe op til første sal, hvor der er omklædning, samt et stort mødelokale. En trappe fører videre op til 2. sal, som er indrettet med en stor dojo og i forlængelse af den en afdeling med lidt vægtudstyr.
På 3. sal er der en endnu større dojo og et lille område, hvor der er opsat stole til tilskuere. Der er pænt rent i hele bygningen og diciplinen er på et meget højt plan. Der bukkes og hilses meget og der er meget stramme regler omkring, hvorledes man opfører sig i forbindelse med træning. Dette gør det til noget helt specielt at træde ind i bygningen.
En del udlændinge fra hele verden besøger honbu dojo og gennemføre kortere eller længere træningsophold. Nogle kommer også bare forbi og træner en enkelt gang på skolen. Flere fastboende udlændinge træner også på skolen, som ikke gøre ret meget ud af at reklamere. JKA shotokan karate er i Japan godkendt af undervisningsministeriet og det vil sige, at børn i skolerne kan vælge at træne JKA shotokan karate.
Børn skal i skolen vælge en eller to klubaktiviteter, hvoraf den ene typisk er sport. Derfor er der en konstant tilgang af elever til JKA i Japan. Det er formentlig forklaringen til, at JKA har en sund økonomi og ikke behøver at gøre så meget ud af at reklamere. Helt anderledes er det med karate stilarten Kyukushinkai, som i Japan gør meget for at sælge sig selv. De mennesker som i Japan træner jka shotokan er ofte mere veluddannede end folk der træner kyukushinkai. Flere JKA instruktører som underviser på honbu dojo har høje stillinger ved siden af.
Fredag aften på honbu dojo er godt besøgt. Jeg overværede et par timer i den øverste dojo med skiftende instruktører. Det første man lægger mærke til er, at instruktøren mangler et par fortænder. Det er nærmest kendetegnede for Kenshu sei instruktører. Kenshu sei er en betegnelse for karate udøvere, som er i et 2 årigt uddannelsesforløb på honbu dojo. Dette forløb er berygtet idet der dagligt trænes meget hårdt. Stefan fortalte at kenshu sei instruktørerne bor i et hus ved siden af dojoen i små lejligheder. JKA betaler løn til Kenshu sei eleverne så de laver ikke andet end at træne og undervise.
Man kunne hurtigt se, at instruktøren var veltrænet. Han var stærkt bygget og bevægede sig helt fantastisk. Som organisation er det et stærkt varetegn at have sådanne top karate kæmpere tilknyttet. De sælger karate godt med deres stærke fremtoning. De er nogle yderst hårde kæmpere og deres psyke er meget stærk, hvilket også er nødvendigt for at gennemføre en kenshu sei uddannelse.
JKA har tidligere haft flere verdensmestre i karate. Mest kendt er nok Tanaka sensei, som vandt VM i 1973. Jeg er ret overbevist om, at mange af de kenshu sei elever, som er tilknyttet honbu dojo i Tokyo med lidt tilvænning til sportskarate kunne tage medaljer med hjem fra et VM. De er lynhurtige og deres tekniske niveau er meget højt. Præcis de egenskaber, som er nødvendige for at blive verdensmester i karate.
På honbu dojo står tiden nærmest stille. Træningen foregår præcis på samme måde som i 1984. Efter træning skal eleverne med en lille klud “vaske” gulvet. Bagefter går de hen til en affaldsspand og ryster skidt fra den tørre klud ned i spanden. Så lægges kludden tilbage og alle lines op og der bukkes og siges tak for rengøring. Det er vist mere en tradition end en effektiv rengøring.
Træningen bestod af kumite teknikker, som blev bygget op systematisk. Stød og spark sat sammen og derefter trænet med modstander.
Da der også var startet træning i dojo.en nedenunder gik jeg derned for at overvære den også. Stor var min overraskelse, da selveste Osaka sensei ledede undervisningen. Ham blev jeg undervist af mange gange i 1984. Osaka sensei var dengang og nu stadig en meget populær og dygtig instruktør. Der var helt fyldt op på hans hold mens der var ledige pladser til træningen på øverste dojo.
Osaka sensei er den eneste som har vundet All Japan i kata 6 gange i perioden 1978 til 1983. En imponerende bedrift som sammen med 3 verdensmesterskaber (1975, 1980 og 1983)i kata gør ham til en af verdens største kataspecialister. Mange kataudøvere indenfor shotokan karate har opsøgt ham for at blive undervist.
Osaka sensei har også vundet All Japan i kumite i 1976 og jeg tror at de fleste shotokan udøvere gennem årene har søgt inspiration i Nakayama senseis bøger, hvor Osaka demonstrerer Heian Kata.
Osaka sensei er i dag 8. dan og 61 år gammel. Han holder sig utrolig godt og han bevæger sig som om, at alderen er sat ud af spil.
Osaka sensei underviste i kumite teknikker og siden hen i kata. Han har en helt speciel måde at undervise på, som skal opleves. Han besidder stor humor og det er meget tydeligt at eleverne elsker at blive undervist af ham. Han virker rar og samtidig er han en meget kompetent underviser. Han lavede strækøvelser til sidst, hvor han imponerede med smidighed, som eleverne ikke kunne leve op til, selv om de fleste var væsentlig yngre.
Jeg gik ovenpå igen, hvor en ny time i mellemtiden var begyndt. Her var det også en kenshusei instruktør, som stod for undervisningen. Han lignede en superatlet og når han viste teknikker var det tydeligt, at der var tale om en honbu dojo instruktør. I mine efterhånden mange år indenfor karate har jeg aldrig i Danmark eller andre steder i verden oplevet karate udøvere, som befinder sig på samme træningsniveau og udstråler den selvsikkerhed. Samtidig er de nogle hårde kæmpere, som dagligt træner meget hård kamp, som bevirker, at de formentlig ikke er bange for at møde nogen som helst. Når de kæmper er de meget angrebsivrige og de er lynhurtige.
En af senior eleverne blev sat til at varme op og opvarmningen var også fuldstændig identisk med de opvarmningsprogrammer jeg selv oplevede i 1984. Så den store træningsmæssige udvikling er der ikke sket på over 20 år, men deres systematiske basistræning virker !
Dette besøg på honbu dojo var en enestående oplevelse. Jeg kan ikke forstå, at flere danskere ikke tager ophold i Tokyo og træner på denne skole. Det er en oplevelse for livet, at opleve de traditioner som findes på honbu. Samtidig vil et ophold give et enormt træningsmæssigt udbytte og et indblik i hvordan traditionel karate trænes uden andre påvirkninger end dem der gennem tiden er skabt i JKA.