Facebooklinkedinmail

 Tekst: Jesper F. Andersen 

BUDO I VIRUMHALLERNE

Lørdag den 27. april blev der afholdt Danmarksmesterskaber i Karate og Kobudo i Virumhallerne. United Karate Of Denmark, UKDK, havde arrangeret Danmarksmesterskabet i samarbejde med Lyngby Karate Klub. Der var efterfølgende stor tilfredshed med valget af Virumhallerne, som var rigtig velegnet til afvikling af et DM i Karate og Kobudo både med hensyn til hallerne og den geografiske placering tæt på S-tog. Stævnet begyndte kl. 10 og sluttede kl. 17. 

Seriøs forberedelse

Taifu har i lang tid forberedt sig til dette DM. Senest var det i påskeferien, hvor der hver dag var træning i Taifu med to af Danmarks bedste instruktører. Det var derfor spændende, at se om den store træningsindsats gav resultat. 

Bred DM trup

I Taifu vægter vi bredden højt. Det bevirker, at alle der har lyst, kan få lov til at deltage ved de danske mesterskaber i karate, hvis instruktørteamet skønner de opnår brugbar erfaring. I år deltog udover vores landsholdskæmpere også udøvere fra de forskellige mellemhold i Taifu. Udover medlemmer var der flere af vores instruktører, der havde valgt at stille op til DM. 

Dommere fra Taifu 

Taifu Karate Dojo har flere uddannede dommere, som var udtaget til at dømme ved DM. Det er selvfølgelig med til at løfte det faglige niveau i dagligdagen, at en klub har uddannede dommere, som selv er aktive karateudøvere.  

Coaches 

Det kræver logistik og styrring når der er mange kæmpere afsted. Stævneudvalget havde taget højde for dette ved at involvere en masse coaches og hjælpere fra Taifu. Charlotte Stensholm uddelegerede deres opgaver inden stævnet begyndte.  

Taifu i finalerne

Efterhånden som stævnet stod det meget klart, at kæmperne fra Taifu havde løftet deres niveau gevaldigt siden sidste DM. Den ene finaleplads afløste den anden. Der blev simpelthen vist noget af det flotteste karate fra Taifu udøvere i både kata og kumite.

Historiske resultater til Taifu

Samlet set fik Taifu det bedste resultat nogensinde til et Danmarksmesterskab. Ikke mindre end 10 nye Danmarksmestre er usædvanligt imponerende og fortæller alt om vores dygtige kæmpere og dygtige instruktører. Det er svært at fremhæve nogle af vores kæmpere, da alle leverede en fremragende indsats. Vi vil alligevel fremhæve Valentin Ziska, som blev GRAND CHAMPION i Kata og Kumite. Det sker utroligt sjældent, at en kæmper bliver Danmarksmester i både Kata og Kumite. Valentin vandt som eneste kæmper ved DM guld i begge klasser. Luka Vojinovic satte rekord ved dette DM, da det lykkedes ham at vinde finalen i Ippon Kumite på kun 6 sekunder! Også Luka var tæt ved at blive GRAND CHAMPION med guld og sølv i Kumite samt sølv i Kata. Nikoline Gaarn vandt guld i både ippon Kumite og sanbon Kumite, hvilket også var en imponerende præstation. Der skal lyde et kæmpe tillykke til alle med de flotte resultater. 

Taifu har igennem årene vist vejen for rigtig mange karateklubber i Danmark. Der er ingen tvivl om, at blikket igen for alvor er rettet mod Taifu, som en klub der udvikler de bedste karatetalenter i Danmark. 

Link til presse

På Nordens største kampsportsportal, KarateNews.dk  kan du læse artikel om stævnet her.

Resultater 

DANMARKSMESTRE – GULD

Laura Marker – KATA piger 11-12 år kyu
Manon Timmermann – KATA piger 11-12 år dan
Nikita Jesse – KATA drenge 8-10 år
Valentin Ziska – KATA drenge 11-12 år dan
Vali Syed – KATA drenge 13-14 år kyu
Nikoline Gaarn – KUMITE piger 15-17 år sanbon
Lucas Kraft – KUMITE drenge 8-10 år nihon
Valentin Ziska – KUMITE drenge 11-12 år nihon
Nikoline Gaarn – KUMITE piger 15-17 år ippon
Luka Vojonovic – KUMITE drenge 15-17 år ippon

SØLV
Lucas Kraft – KATA drenge drenge 8-10 år
Luka Vojinovic – KATA drenge 15-17 år
Ida Mikkeline Stenderup-Larsen KUMITE piger 13-14 år sanbon
Nikita Jesse – KUMITE drenge 8-10 år nihon
Luka Timmermann – KUMITE drenge13-14 år sanbon

BRONZE
Ali Syed – KATA drenge 8-10 år
Jonas Gaarn – KATA drenge 15-17 år
Nikita Jesse, Manon Timmermann, Valentin Ziska HOLDKATA børn
Manon Timmermann – KUMITE piger 11-12 år nihon
Alicia Panduro Berg – KUMITE piger13-14 år ippon
Rune Abrahamsson – KUMITE mænd master ippon

Link til fotos

 

Facebooklinkedinyoutubeinstagrammail