Specialhold

Specialhold med chefinstruktør Jesper F. Andersen sensei 7. dan

På nedennævnte hold vil du have mulighed for at blive undervist af vores chefinstruktør Jesper F. Andersen sensei 7. dan. Med mere end 40 års undervisningserfaring er han en af Danmarks mest erfarne og anerkendte karateinstruktører. Gennem årene har Jesper sensei hele tiden udviklet sine karatefaglige og personlige kompetencer. Diplomtræneruddannelsen i eliteidræt, masteruddannelsen i organisationspsykologi og den voksenpædagogiske diplomuddannelse har i særlig grad givet Jesper sensei kompetencer til at skabe personlig udvikling hos karateeleverne.

Jesper sensei er også kendt som en af Danmarks absolut bedste talenttrænere. Gennem årene har mere end 40 landsholdskæmpere og 50 sortbælter nået deres mål gennem daglig undervisning af Jesper sensei.

Vi er naturligvis stolte over, at have sådan en instruktørkapacitet i Taifu Karate Dojo og opfordrer alle interesserede til at møde op og træne under Jesper sensei. Her vil du garanteret blive udviklet både fysisk og mentalt! Læs mere om Jesper sensei her.

Kataholdet  Lørdage kl. 09.30 – 10.45 (stor dojo)

På dette hold skal du være gradueret min. 8. kyu for at kunne deltage. Her vil der være fokus på at udvikle din tekniske kunnen indenfor kihon og kata. På dette hold træner flere af vores sortbælteinstruktører  fast hver uge. Vi anbefaler alle med ambitioner om at træne på dette hold.

Stævnetræning annoncerede søndage  fra kl. 10.00 – 12.00 (stor dojo)

Holdet her er for de udøvere som bliver udtaget til stævner. Hver gang vil der endvidere være fokus på styrketræning og udstrækning.

På holdet, som også tæller vores stævneaktive, vil alle deltage i  opvarmning, udstrækning og styrketræning. I selve kampdelen vil holdet blive opdelt efter de fremmødtes niveau.

Taifu har gennem tiden opnået imponerende placeringer og vores resultater taler for sig selv. Kæmpere fra Taifu Karate Dojo har vundet Nordiske mesterskaber, Europamesterskaber og flere medaljer ved VM.

.