
AI genereret resume af artikler fra Berlingske fra i dag om vigtigheden af at træne styrketræning som voksen. Jeg har tidligere påpeget, at mere og mere forskning peger i den retning.
Ud over at styrketræning gør din hverdag lettere i takt med at du bliver ældre, vil styrketræning også være med til at gøre din karate stærkere. Derfor kan jeg anbefale, at tænke styrketræning ind i din ugentlige træning. Det handler simpelthen om at komme ned i dojoen og træne - det er oplagt at kombinere styrketræning med karatetræning og udstrækning.
Jeg har bemærket, at der er færre og færre der dukker op til fritræning i ferieperioder. Det kan der selvfølgelig være flere forklaringer til.
Men i Taifu har vi de bedste træningsfaciliteter. Man kan træne døgnet rundt og i alle ferier.
Hermed en opfordring og et lille "spark i r....." - Husk at træne regelmæssigt. Voksne har behov for ekstra styrketræning. Udnyt ferieperioder til at gøre noget godt for dig selv - fx start dagen med træning. Hjælp hinanden - skriv når du er nede at træne.
En træningskultur kommer ikke af sig selv - den skal plejes og vedligeholdes.
Særligt til voksne - Mærk efter i din krop. Hvad fortæller din krop dig? Har du styr på dine kata? Hvordan med din styrke? Hvad med din smidighed?
Min egen erfaring siger mig, at træning bliver mere og mere vigtigt jo ældre man bliver. Det handler om at forsinke alderdommen længst muligt. Karatetræning og styrketræning træner både krop og hukommelse!
Det rammer os alle: Fra vi runder 30 år, begynder vores muskelmasse og styrke langsomt at svinde ind. Hvis vi ikke gør en aktiv indsats, mister vi 1-2 % af vores styrke hvert år – og efter 60 år går det endnu stærkere.
Hvad sker der, hvis vi ikke styrketræner? Uden styrketræning risikerer vi en alderdom, hvor selv simple gøremål bliver en kamp. Det er her, man ser 60-årige, der biologisk svarer til en på 90. Det bliver svært at rejse sig fra en stol, bære indkøbsposer, gå på trapper eller lege med børnebørnene. For en karateka betyder det, at balancen svigter, og teknikkerne mister deres fundament. Men det behøver ikke være sådan – din krops forfald afhænger i høj grad af din egen indsats.
Styrketræning er din vigtigste "forsikring" for, at du kan blive ved med at gå på måtten:
Ifølge eksperterne er dette den mest effektive vej til en stærkere krop:
Uanset om du er 40 eller 75, kan din krop opnå markante forbedringer i styrke og balance på blot få måneder. Vedholdenhed vinder hver gang.
Budskabet er klart: Vi styrketræner ikke for at blive bodybuildere, men for at forblive stærke, hurtige og uafhængige karateudøvere hele livet.
Vi ses i Taifu hvor der er alle muligheder for at træne styrketræning.