


I dag bliver det den sidste reportage i denne omgang fra VM i karate 2008, Tokyo. Jeg rejser hjem i morgen tidlig så interesserede læsere må søge informationer andet steds. Det er med vilje, at jeg rejser hjem på en ellers stor finaledag, da jeg ved sidste VM i Finland var skuffet over selve finalerne, da der ofte går taktik i kampene.
De bedste karate kampe ses uden tvivl i de indledende kampe og mellemrunderne.
Jeg kom sent til Budokan i dag, da jeg var ude med min gode ven Stefan Sakurai på en meget fugtig tur i Tokyo til den lyse morgen. Jeg talte dog med Erling, som havde set de danske kæmpere. Det var en meget kort fortælling, da alle kæmperne tabte deres første kampe.
I kata klarede Varapon sig bedst og vandt over 2 modstandere inden hun også måtte slippe taget ved dette VM.
Jeg nåede dog i dag at se flere af finalerne i kumite. Kvindernes finale i minus 53 kilo stod mellem Fujiwara fra Japan og Knuehmann fra Tyskland. Det var godt for stemningen i hallen, at en japaner var i finalen. Kampen blev hurtigt taktisk og kæmperne var ikke meget for at angribe hinanden. Japanerne var dog bedst og fik scoret på nogle hurtig stød til hovedet. Hun vandt fortjent på point.
Den åbne klasse i kvindernes kumite havde også en japaner i finalen. Kampen stod mellem Sato fra Japansom mødte Rodriguez fra Spanien. Også denne kamp var meget taktisk og kæmperne var bange for at blotte sig overfor hinanden. Tiden løb ud og kampen endte uafgjort. Derefter skal der kæmpes i et minut til første scoring. Også denne kamp endte uafgjort og dommerne skulle udråbe en vinder. Det blev Sato, som trods alt havde været mest aktiv i kampen.
Finalen i herrekumite minus 65 kilo stod mellem Kotaka fra USA og Kovacs fra Ungarn. Her skete der noget mere og det var en udemærket kamp. Amerikaneren kom hurtigt foran på point og det satte gang i kampen, da Kovacs var tvunget til at angribe. Amerikaneren var dog klart bedst og han vandt fortjent på point.
Finalen i herrekumite minus 60 kilo stod mellem Domdjoni fra Kroatien, som mødte Assadilov fra Kazakhstan. Kroaten var bedst og vandt kampen, som var noget tam i det.
Finalen i herrekumite åben klasse stod mellem Aghayev fra Azerbaijan, som mødte Margaritopoulos fra Grækkenland. Aghayev er helt klart min personlige favorit og den stærkeste kæmper i verden i øjeblikket. Samtidig leverer han meget seværdige kampe med spektakulære teknikker. En kæmper, som ikke er bange for at angribe og som faktisk ingen svagheder har.
Han kontrollerede også kampen fra starten af, selvom det faktisk var en rigtig god kæmper fra Grækkenland. Aghayev fik nogle gode point med hurtige scoringer med hænderne mod hovedet. Det blev også til hans special teknik, som er et hoftekast med efterfølgende scoring. Kastet blev dog lidt for højt og der blev ikke givet point for det. Aghayev vandt kampen på point og blev fortjent verdensmester. Han er også i finalen i sin egen vægtklasse, hvilket er imponerende. Han er ikke ret høj, men hans bevægelighed er unik.
Min konklussion efter at have overværet dette VM i karate er den samme, som da jeg for 2 år siden overværede VM i Finland. Dog har jeg en bedre erfaring som sportskarateinstruktør denne gang, så det gør mine muligheder for at bedømme kampene bedre.
For Danmark virker der meget lang vej til verdenstoppen. Det er svært at forestille sig at Danmark nogensinde får en verdensmester i karate. Selv om mange klubber stiller op til stævner i Europa og klarer sig godt så er det at kæmpe, ved et VM noget helt andet. Det er helt tydeligt at mange kæmpere f.eks. specieltræner i kast og nedtagninger. Det tror jeg ikke at vi i Danmark prioriterer højt nok, og når man ikke mestrer dette, ja så mangler man et afgørende våben i en karate kamp.
Samtidig har vi ikke det tekniske niveau som mange af de andre nationer har. De sparker fantastisk med begge ben og de henter mange point på spark. Topkæmperne fra de andre lande er væsentlig hurtigere end danskerne generelt og de virker meget mere mentalt sat op. Erling fortalte at han har set flere af kæmperne fra østlandene træne på hotelgangene, og det siger næsten alt.
Det er selvfølgelig også nogle helt andre træningsbetingelser, som de andre topkæmpere har. B.la. er Aghayev ansat i militæret og kan træne dagen lang. Østlandene sætter væsentlig større pris på sportsresultater end man gør i Danmark. Der er en ægte glæde tilstede når man henter en medalje hjem til et østland, og der er ofte også en økonomisk bonus forbundet med at hente en medalje hjem til sit land.
I Danmark bliver der fokuseret meget på taktik i karate. Det er klart, at taktik er vigtigt, men hvis man ikke har en vindermentalitet og en stærk psyke, så er for meget taktik efter min overbevisning en sovepude. De kæmpere, som har kæmpet sig frem til finalen er alle angrebslystne og kommer hurtigt foran på point i deres kampe. Det var meget sjældent ved dette VM at en kæmper som var foran med 1 eller 2 point blev hentet pointmæssigt.
Det var slut for VM denne gang. I morgen kæmper de sidste danskere og der afvikles finaler i 5 vægtklasser.
Turens højdepunkt for mig var uden tvivl mit besøg på JKA honbu dojo i går aftes. Nærmere beskrivelse følger snart.




