Nippon Budokan

Nippon Budokan blev opført til afholdelse af judo turneringen under OL i 1964. Siden da har også Beatels givet koncert i hallen “live at the Budokan”, som rummer plads til ca. 14.000 tilskuere.

Budokan bliver primært brugt til afholdelse af store mesterskaber indenfor kampsporte så som judo, karate, kendo, aikido osv. Bygningen er virkelig flot og man ser godt fra alle tilskuerpladser, som er hævet over selve arenaen.

VM i karate, som afholdes hvert 2. år, har udviklet sig til en stor mediebegivenhed. Specielt i Japan, hvor interessen for kampsport generelt er større end i andre dele af verden fylder et VM i karate en del i medierne.

Onsdag aften tog jeg forbi hallen og der var fuld gang i aktiviteterne inden åbningen af VM i morgen. Der var således linet mange store tv-sendevogne op på bagsiden af Budokan og inde i hallan var en stor skare af fotografer ved at opstille kameraer. Der er 4 kamparealer i hallen så der kommer virkelig til at være gang i den.

Karate arena VM 2008Karate arena VM 2008

Torsdag morgen går det løs med afholdelse af holdkampe og jeg vil være i hallen fra morgenstunden af. Det bliver spændende at følge de danske deltagere, som stiller med fuldt hold.

På min tur rundt i Tokyo i dag så jeg flere karate delegerede fra Aserbadjan. De var meget tydelige i gadebilledet, da de gik rundt i slidt  træningstøj og virkelig skilte sig ud fra de meget velklædte japanere.

Aserbadjan har nogle af verdens bedste karate kæmpere så jeg vil helt sikkert betragte dem på tæt hold når de skal kæmpe under dette VM. Rejsebrevet vender tilbage med flere nyheder når VM starter torsdag.