I dag var der venskabsturnering mellem Hørsholm Karate Klub og Taifu. Turneringen blev afholdt i Frederiksværk i den store Taifu dojo. Turneringen startede med kumite for både voksne og børn. I voksengruppen var der 12 tilmeldt. Efter at de voksne havde kæmpet kumite havde Hørsholm vundet 7 kampe og Taifu havde vundet 7 kampe. Der blev kæmpet efter shobu ippon regelsættet, hvilket gjorde at nogle af kampene blev hurtigt overstået. 

Der var dommere tilstede fra Gilleleje Karate Klub, Hørsholm Karate Klub og Taifu. 

Der blev vist rigtig god fightervilje blandt de voksne. Der var et par enkelte hårde kontakter, men ikke nogle skader. 

Dernæst var det børnenes tur til at kæmpe. Børnene gik også rigtig godt til den. Der var af og til lidt stor  niveau forskel, men det kunne man ikke mærke på kæmpernes kampvilje, da de alle kæmpede modigt.  Der var også mange flotte teknikker lige fra kombinationer med hænderne til spark mod hovedet. 

Stilling efter børnekumite var 11 sejre til Taifu og 2 til Hørsholm. Samlet stilling 18 sejre til Taifu og 9 sejre til Hørsholm. 

Derefter var det tid til kata for voksne. Dommerne var meget enige i deres kendelser undervejs og der blev vist nogle rigtig gode kata undervejs. Stillingen i kata for voksne var 8 sejre til Taifu og 6 sejre til Hørsholm. Samlet stilling var herefter 26 sejre til Taifu og 15 sejre til Hørsholm. 

Dernæst var det børnenes tur. Her løb Hørsholm med sejren i form af 7 sejre til Hørsholm og 6 sejre til Taifu.

Samlet stilling 32 sejre til Taifu og 22 sejre til Hørsholm. Efterfølgende fik alle deltagerne overrakt et diplom for deres deltagelse i venskabsturneringen og Mikkel Landry Sørensen modtog på vegne af Taifu den flotte vandrepokal. Næste efterår er der venskabsturnering igen. Tak til alle dommerne og tak til Ove Holst for arbejdet med at styre pointtavlen og føre lister. 

Turneringen var dermed slut og ud over en masse kamperfaring blev der også knyttet nye venskaber på tværs af de to klubber.