Kobudo i Taifu (古武道)

I den sidste årrække har træning med de traditionelle våben (Kobudo) virkeligt taget fart i Danmark. Der er etableret flere forskellige skoler og systemer, og ofte trænes kobudo som et anneks til karatetræningen.

Kobudo er et japansk begreb der direkte kan oversættes til klassisk/gammel kriger vej. Begrebet referer oftest til de traditionelle våbenstilarter fra Okinawa og de klassiske stilarter fra Japan.

De typiske våben for Okinawa Kobudo er:

Bo (1,8 m stav), Sai (trefork), Tunfa (kølle med håndtag), Kama (segl), Nunchaku (2 køller med en snor/kæde), Eku (Åre), Tinbei/rochin (skjold og kort spyd), Tekko (knojern) Nunti bo (spyd), Manji Sai (trefork med modsatte forke), mfl

Spændende seminar

Lørdag den 5. december underviste to af Danmarks absolut bedste instruktører vores øvede udøvere i Taifu. Chefinstruktør Jesper sensei 7. dan underviste i avancerede kata, som optakt til den sortbæltegraduering, som blev afholdt senere på dagen. 

Lars sensei 7. dan underviste i det traditionelle våben bo. Det var ikke første gang, at eleverne i Taifu blev undervist i dette våben, og de fleste kunne allerede udføre den første bo-kata. At træne med bo kræver et godt fundament i grundstillinger og forståelse for bevægelser, som oftest opnås ved karate træning. Derfor er karate og kobudo ofte tæt knyttet. Der er flere Karatemestre der mener, at Kobudo viderudvikler karaten, da man bliver nødsaget til at kunne ”flyde mere” i sine stillinger, men stadig sikre god balance, acceleration og kime.

Taifu bringer historien videre

Som den eneste Shotokan klub i Danmark tager Taifu dermed vores historie seriøst og viderebringer traditionerne ved at tage Kobudo ind i vores træning. 

Der var stor ros til instruktørerne efter denne træning. 

Vil du være en del af Taifu og nyde godt af vores mange træningstilbud så skriv til ja@taifu.dk

Læs mere om Kobudo i Taifu her