


Lørdag den 19. maj var der teambuildingdag for kampholdet. Til lejligheden havde Taifu fået besøg af 2 instruktører fra Politiskolen, Peter Hallsenius og Bjarki Thor Haraldsson. Det var således et godt Nordisk aftryk, da Peter kommer fra Sverige og Bjarki fra Island. Både Peter og Bjarki har akademisk idrætsmæssig uddannelse bag sig og en masse erfaring som undervisere på Politiskolen, hvor mange hundrede politielever gennem årene har modtaget inspirerende og hård fysisk træning.
Peter har også sit eget firma, Designtræning, hvor der tilbydes en masse pakker indenfor træning, sundhed og teambuilding.
I dag mødtes kampholdet ved IPA huset ved Frederiksværk. Her ligger noget af det flotteste natur i Nordsjælland med masser af skov, sø, å og ikke mindst kuperet terræn. Særligt det kuperede terræn er i mange år blevet benyttet af søværnet når frømandskorpset har afholdt optagelsesprøver. Kampholdet blev sat sammen i hold og derefter bød dagen på masser af øvelser, som fik givet alle udfordringer både individuelt og som hold. Evner som kommunikation og samarbejde blev trænet og udbygget i løbet af dagen. Dagen indeholdt også undervisning i b.la. hvordan man lægger en i aflåst sideleje. Alle stiftede også bekendtskab med de gode bakker der er i skoven ved Auderød.
Tak til Peter og Bjarki for en rigtig god dag med masser af spændende og sjove øvelser.





Stor tak til Peter og Bjarki for en uden tvivl super god dag. Det var nogle trætte, men glade og tilfredse unge mennesker vi afhentede kl. 14, og som helt bestemt har haft en fantastisk sjov, god og lærerig dag.
Det gik ikke lang tid, får man faldt i søvn i bilen på vej hjem, så de mange ture op og ned ad “bjerget” i Arresødalen har haft sin virkning :).
Også tak til sensei Jesper for initiavitet til afholdelse af dette arrangement.
Hej ….Camilla og Nadia vil her igennnem gerne sige alle tuusinde tak for en fantastisk dejlig dag.Det var en kanon oplevelse…glade Taifu venner gode instruktør,alt var super godt timet og tilrettelagt.Det har været en uforglemmelig dag for alle tro vi.TUSINDE TAK FOR EN DEJLIG OPLEVELSE HILSEN Nadia og Camilla