Det er mig en stor glæde at kunne meddele, at chefinstruktør Frank Starck-Sabroe sensei har valgt Taifu til Honbu dojo for Shotosha. Honbu dojo er betegnelsen for en hovedskole og hovedkvarter for en stilart. 

Som karateka i Taifu kan du med rette tage del i den ære og anerkendelse der ligger i at træne i Honbu dojo. Du træner på en hovedskole, som har international opmærksomhed, og som råder over kompetente instruktører. Høj standard indenfor udvikling og formidling af karate er et væsentlig krav for at kunne blive valgt til Honbu dojo. 

International opmærksomhed har allerede afstedekommet, at der den 28. april ankommer en dygtig ungarnsk karateudøver, Gellèrt Schneider san, til Danmark. Hans største ønske er at være en del af Shotosha. I den anledning har han kontaktet Frank Sensei, som har henvist ham til at bosætte sig i Frederiksværk og træne i Honbu dojo. Det er mit ønske, at I alle tager rigtig godt imod Gellèrt san og hjælper ham til rette i det omfang I kan. 

At Taifu nu fungerer som Honbu dojo for Shotosha betyder konkret, at vores lokaliteter i løbet af kort tid vil blive eksponeret i form af billeder og beskrivelser på hjemmesiden Shotosha.dk. 

Jesper F. Andersen

Chefinstruktør Taifu Dojo