


Taifu havde i weekenden sendt 5 kæmpere til stævne i Herning. Det var efterårssæsonens første stævne og en indikator for de 5 kæmperes form inden efterårets store opgaver med DM som det store mål. De må efter stævnet være meget optimistiske, da det blev til guld til alle 5.
Sebastian Nastasijevic på 7 år var første mand i kamp. Sebastian kæmper imod kæmpere op til 9 år, der var derfor stor spænding om hvorledes stævnets mindste deltager ville klare sig. Men Sebastian viste store kvaliteter, og vandt sikkert alle sine kampe. Selvom han i flere tilfælde var et hoved mindre end modstanderne, imponerede han med en hurtighed og præcision som ingen kunne stille noget op imod.
Derefter var det storebror Alexanders tur i klassen for 10 årige drenge. Alexander havde en mindre form nedgang i foråret, men har arbejdet hårdt for at komme tilbage til hans normale standard. Dette sås tydeligt, da han igen viste teknikker meget få på den alder mestrer, og først i finalen fik Alexander noget der mindede om modstand. Men selvom modstanderen var en del større og også mestrede en del svære teknikker, kunne han intet stille op overfor Alexanders taktiske snilde. Alexander var udsat for et sandt stormvejr, men han forsvarede sig flot med gode parader og blev ikke skræmt af modstanderens iver. Da der var 10 sek tilbage overraskede han modstanderen med et kontraspark til livet som gav ham 2 point, og da modstanderen hermed mistede modet var sejren hjemme.
3. kæmper var Rasmus Victor Mortensen i klassen for 11 årige. Her var der ikke antydning af spænding, da Rasmus var toptunet og på et helt andet niveau end sine modstandere. Han satte flere flotte scoringer med spark til hovedet, og modstanderne så nærmest ud som om det var første gang de oplevede spark med sådan en kraft og præcision. Hans indsats denne lørdag lover virkelig godt for efterårets øvrige stævner.
Herefter kunne Jonathan Ingemann Jensen indtage kamparealet. Jonathan var næsten for tændt, og allerede efter få sek var han foran i hans første kamp. Herefter jagtede han flere scoringer meget ivrigt, og desværre også lidt for ivrigt så det medførte straf og point til modstanderen for hård kontakt, og dermed sluttede hans første kamp uafgjort. Derfor var han presset til at vinde næste kamp, for at komme i nærheden af guldet. Dette gjorde han med en kontrolleret indsats, en enkelt scoring og derefter et sikkert forsvar af føringen kampen ud. Jonathan var dermed den 4. guldvinder på dagen.
Sidste mand var Mikkel Hasselkjær, der nu følte lidt af et pres, da han ikke ville være den eneste der ikke fik guld med hjem. Mikkel er forholdsvis ny mand til stævnerne og har derfor ikke samme rutine, som flere af hans klubkammerater har. Godt hjulpet af Taifu lejrens heppekor satsede Mikkel på sine favorit teknikker og selvom det var lidt mere spændende end han ønskede, kunne han gå sejrrigt ud af alle hans opgør. En klog valgt taktik var helt sikkert det der gjorde at Mikkel kunne lave fuldt hus til Taifu.





Hej Taifukæmpere. Stort tillykke herfra.
Mvh. Laura og Peter
Er bare så stolt af Taifu, tænk at vores fremtid er sikret ;.)
Kæmpe tillykke til jer allesammen- godt gået!!!!
Super godt gået.. stort tillykke
Stort tillykke til jer alle 🙂
Stort tillykke til jer alle!! Godt gået! 🙂
SÅDAN TAIFU!!!!!!!!!!!!!
Super godt gået 🙂 i er så seje.
Fantastisk flot drenge – hatten af for Jer :).
Tusind tak for en god dag på heden og tillykke til de 5 seje kæmpere 🙂
En perfekt start på efteråret, håber den er udtryk for masser af Taifu medaljer i den kommende tid.