Facebooklinkedinmail

To af Taifu´s sortbælte-instruktører, Mikkel Sørensen og Elsa-Maria Panduro Berg er i disse dage i Japan for at træne under Tanaka Sensei sammen med udøvere fra vores japanske venskabsklub ”Shokukan”. Tanaka sensei er en levende legende indenfor Shotokan Karate. Han er tidligere 3 dobbelt verdensmester og tilbage i 70`erne boede Tanaka sensei i Danmark sammen med sin familie, hvor han udviklede karate i Danmark. Træningslejren blev afholdt i bjergene ca. 3 timers kørsel fra Tokyo i en af Tanaka senseis dojoer.   

 

Det kræver en rigtig god fysik at være med til træning i Japan, der både byder på udmattende antal spark, to træningsseancer om dagen samt 10 km lange bjergløb med flere 50% stigninger.

 

Det kræver derudover en stærk psyke, at blive ved selvom kroppen er træt for længe siden og temperaturen er tæt på 40 grader.Der har været fokus på kampteknikker samt teknisk svære kata´er – serier af slag, parader og spark.

 

Det er en stor ære og en fantastisk oplevelse, at træne så originalt som det overhoved er muligt, i smukke, bjergrige omgivelser sammen med varme og gæstfrie mennesker. Interessen for at træne i Japan er meget stor og mange har sat kryds i kalenderen næste år, hvor turen igen går til Japan.

 

Taifu har i mange år deltaget i træningslejre i Japan og klubbens chefinstruktør, Jesper F. Andersen sensei, har tidligere boet i Japan. Kærligheden og de tætte bånd til Japan ses tydeligt når man ankommer til Taifu. Det er som at træde ind i et lille stykke af Japan. Den flotte japanske udsmykning i Taifu fortæller en historie om en karateklub med en lang historie. Alle der træner i Taifu lærer om Japan fra første øjeblik de træder ind i dojoen. Respekt, orden, disciplin og personlig udvikling hersker i Taifu. Det er der rigtig mange forældre der sætter pris på i Nordsjælland, som oplever en kæmpe udvikling hos deres børn både mentalt og fysisk når de begynder til karate. Flere og flere voksne finder også vej til Taifu for at opnå selvudvikling gennem karate.

 

Tanaka sensei kommer til Danmark og Frederiksværk til november i år, hvor den årlige instruktøruddannelse i Europa finder sted. Som hovedskole for Europa tiltrækker Taifu hvert år de højst graduerede instruktører fra hele verden.

 

Mikkel og Elsa-Maria kommer hjem fra Japan med en kæmpe oplevelse i bagagen. Mikkel, som kun er 16 år gammel, går i tanker om at flytte til Japan i en periode for at studere og dyrke karate. Her vil Mikkel kunne gøre bruge af de tætte forbindelser Taifu gennem årene har opnået til Japan.

På japansk ”Yoi ichi nichi wo” – ”Ha en god dag”.

 

Facebooklinkedinyoutubeinstagrammail