Karate årets Nisse-Cup var, som altid, velbesøgt da Taifu’s traditionsrige stævne for alle klubbens medlemmer i lørdags blev afviklet på Enghaveskolen.

Rigtig mange børn og unge var tilmeldt det populære stævne, og alle klarede det rigtig flot foran de mange tilskuere. For mange af børnene var det deres første møde med et rigtigt stævne, så der var lidt nervøsitet, trods de hjemlige omgivelser.

2V8A9939 2V8A9940 2V8A9943 2V8A9944 2V8A9947 2V8A9951 2V8A9955 2V8A9960

Med hjælp fra gæstedommerne Dan Christensen og Martin Russell fra SSB karate klub i København, blev der afholdt såvel kumite som kata – kampe og figurøvelser – samt opvisning fra forskellige hold, lige fra de helt små og op til de meget mere øvede medlemmer med brunt og sort bælte, der havde lavet underholdende shows, der viste hvad karate kan bruges til. Heriblandt forsvar mod knivoverfald og nedtagninger der blev udført så der gik et gys gennem publikum.

I pauserne kunne man købe æbleskiver og kaffe, og til frokost var der pølser og brød samt kage. Der kunne købes klubtøj og plakater af Tanaka sensei, der havde træningsweekend i Taifu for kort tid siden.

Alt i alt en super dag, med mange glade mennesker. Alle fik deltagerne blev belønnet med medaljer som tak for en fin indsats i forbindelse med afviklingen af det store stævne.