


Taifu har Chris, Benjamin og Jakob i Kroatien i denne weekend. Taifu kæmperne søger nu mod sværere stævner og stævnet i Kroatien er et kategori 4 stævne, hvilket vil sige at det giver flere point pga. niveau blandt kæmperne. Susan, (mor til Chris) og Michael (far til Jakob) er med dernede.
Følgende er indløbet via sms fra Susan.
Der er 1000 deltagere fra 20 forskellige nationer, hvoraf mange af dem bruger stævnet til EM forberedelsesstævne. Niveauet er meget højt med rigtig mange landsholdskæmpere. Chris var første kæmper i aktion med 30 kæmpere i hans pulje. Chris kæmper første kamp mod en fra Bosnien, som han vinder 3-0 over. Næste kamp møder Chris en kæmper fra Slovakiet, som er på deres landshold. Her vinder Chris 7-0 med flotte spark, som gik klokkerent ind.
Tredje kamp var mod en kæmper fra Kroatien. Her tabte Chris 0-3 og bliver selv ramt af spark. Chris ryger i opsamling, hvor han vinder 1. kamp mod en fra Bosnien 3-0. Anden kamp er mod en kæmper fra Slovakiet og Chris fører 1-0 til der mangler 11 sekunder af kampen, hvor Chris bliver diskvalificeret pga. 4. straf. Chris slutter på en flot 5. plads til et stærkt besat stævne.
Jakob har også været i kamp i en pulje med 41 deltagere. Han vandt på bye i 1. kamp. I sin anden kamp vandt han på flag. Tredje kamp tabte han på flag og var dermed ude af turneringen, da hans modstander røg ud i næste kamp.





Hej,
Hvor var stævnet? jeg kan se på det sidste billede er taget foran Zagreb Lufthavn, vi forsøger altid at kommet til de sportsevents hvor der er dansk deltagelse, men desværre er kroaterens ”kommunikation” / information ofte i sidste øjeblik, så mange gange opdager man slet ikke at der har været en international sportsevent.
Håber i havde en god tur herned
Mvh
Morten