


Stor velfortjent anerkendelse til John sensei i Taifu Karate Dojo.
Efter dagens træning blev John Jensen sensei tildelt 5. dan æresgrad i Shotogakusha. John sensei har trofast fulgt Jesper F. Andersen sensei siden midten af 80`erne i karate.
Som karateudøver har John sensei været vedholdende og udholdende. Han er skabt af det materiale som kendetegner en ægte karatedo udøver.
John sensei har altid haft fokus på at træne og udvikle sig i karatedo. John sensei er et forbillede for alle voksne og børn, idet han altid har søgt den perfekte karakter. Han er korrekt i sin optræden, og viser stor respekt for sine omgivelser. Han går altid forrest under træningen og viser vejen for alle andre. Han gør det med ydmyghed og venlighed. Det er dermed med stolthed, at jeg har indstillet John sensei til den store anerkendelse.
I ærbødighed
Osu
Jesper F. Andersen




