Taktisk ny foto

GRADUERING I TAKTISK SELVFORSVAR

Tirsdag d. 14. maj var der graduering i Taktisk Selvforsvar. 4 udøver skulle gradueres, men flere af klubbens andre medlemmer var mødt op for at overvære gradueringen. Det er skønt at se det sociale sammenhold, der også er til stede i klubben.

Chefinstruktør, sensei Jesper Andersen, og instruktør, Carsten Dahl, forestod og bedømte gradueringen.

Tobias og Felix skulle op til 6. kyu (gult bælte), og de gik til den med godt humør og god energi. De fik vist de mere basale teknikker inden for bevægelse og faldteknikker, men de fik også vist, at de kan forsvare sig på gulvet. Der kom godt med tempo på angrebene, da der blev forevist forsvar mod greb i tøj/arme og forsvar mod diverse omklamringer. Til slut havde de en god gang gulvkamp mod hinanden, hvor de begge fik vist gode takter inden for den mere offensive del af gulvkampen. Både Tobias og Felix har vist en stor udvikling i deres tid i klubben, og de var begge mere end klar til gradueringen. En flot præstation af dem begge.

Joel og Thomas B. skulle op til 3. kyu (blåt bælte), hvilket naturligvis er lidt mere krævende teknisk og fysisk. Til at starte med blev der vist nogle af de sværere tekniske spark såsom baglæns stopspark og baglæns cirkelspark til hovedet, hvorefter Joel og Thomas B. kastede sig over en forevisning af stående arm- og skulderlåse. Derefter blev der forevist er stor del teknikker på gulvet fra de forskellige positioner – både offensive og defensive teknikker. Da der skulle vises stående forsvar mod spark begynde trætheden at sætte ind, men begge udøvere viste højt humør og gå-på-mod. Til sidst ventede 2 stående kampe og 3 gulvkampe, hvor den sidste rest af cardio og energi blev hevet ud af dem begge, men humøret var stadigvæk højt og der blev kæmpet til sidste sveddråbe.

Alle 4 udøvere bestod med kommentarer om, at der skal trænes mere teknik og power i sparkene, men at gradueringen generelt var på et teknisk højt niveau.

Stort tillykke til dem alle.

Der blev taget flere billeder og også optaget nogle underholdene videoer under gradueringen. Disse ligger på vores Facebook-side.