Facebooklinkedinmail

Fredag morgen meget tidlig begyndte vores rejse mod Tjekkiet. Vi fløj fra Kastrup lufthavn kl. 07.05 og lidt over en time senere landede vi i Prag efter en vellykket flyvetur, hvor de fleste af os havde fået en lille lur i flyet. Efter at vi havde fået noget frokost og fundet os til rette på hotel Ibis i pilsen, sørgede vi for at indregistreringen var på plads, for derefter at finde et sted og spise en god aftensmad.

foto 2
Lørdag var kamp dag, og vi var begge meget spændte. Vores puljer gik først på kl. 13.25 for Carolines vedkommende, og kl. 13.35 for Malous. Caroline skulle i første kamp møde en kæmper fra Tjekkiet, hvor hun i de sidste sekunder satte et kontra slag til maven, og vandt derfor kampen 4-3. I anden kamp mødte Caroline en stærk kontra kæmper fra Schweiz, hvor hun lægger ud med at føre 4-1, men til sidst i kampen udførte schweizeren en nedtagning, som gav hende 3 point, og det stod derfor 4-4, kampen blev afgjort på flag 4-1 til kæmperen fra Schweiz. Caroline skulle nu i opsamling, og der mødte hun en kæmper fra Belgien, hvor Caroline hurtigt tager føringer og kampen ender overlegent 6-2 til Caroline. I Carolines bronzekamp møder hun igen en kæmper fra Tjekkiet, Caroline tabte desværre denne kamp 4-0. Det blev til en flot top 5, for Caroline. 
Malou skulle i sin første kamp møde en kæmper fra Schweiz, hvor hun var bagud med et point i en stor del af kampen, men Malou får to 3 point scoringer og vinder derfor 6-1. I sin anden kamp mødte hun en kæmper fra Tyskland, som hun slog overlegent 8-0. I tredje kamp mødte hun en kæmper fra Holland, som hun hurtig tog føringen i mod og vandt 5-1. I sin fjerde kamp, som også var finalen, mødte Malou en af sine største konkurrenter i hendes vægtklasse. Det var svært for dem begge at sætte scoringer i den kamp, men til sidst får tyskeren point for nedtagning, og vinder derfor 3-0. Malou fik en flot velfortjent sølv medalje.

foto 1
Efter at vi begge var færdige med at kæmpe, tog vi ud og spiste på et bryghus i pilsen, hvor vi fik et godt måltid.
Søndag gik dagen med at være i hallen, og se nogen af vores danske venner kæmpe i deres puljer. Om aftenen spiste vi igen på det samme bryghus som om lørdagen, sammen med en masse andre danskere. 
Mandag gik turen hjemad, og igen startede rejsen fra meget tidlig morgenstund, vores fly landede kl. 10.20 i Kastrup lufthavn, og flyveturen gik endnu engang som den skulle.
foto 4 foto 3

Alt i alt, havde vi en god tur, med nye indtryk og en masse sjove, hyggelig og mindesrige oplevelser, som vi vil kunne tænke tilbage på med et smil på læben.

Vi vil gerne sige stor tak til Ole Schrøder, for hans gode indsats som coach, og for den tid han lagde i at tage med os til dette stævne. Og til Carsten Lind for de kræfter han ligger i at gøre det til en god tur for os alle sammen. Vi er meget taknemmelige for at i gør alt dette muligt for os.


Osu Caroline og Malou

Facebooklinkedinyoutubeinstagrammail