


Onsdag d. 19 februar blev der afholdt fastelavn for vores børnehold.
For børnene på Minikarate holdet var det første gang vi afholdt tøndeslagning og alle var mødt op med masser af godt humør. Alle gik til opgaven med stort engagement og iver og det varede da heller ikke længe inde vi kunne udnævne både en katte dronning og en kattekonge.
Katte dronningen blev: Marius
Kattekonge blev: Max
Efter tøndeslagning blev der hygget med slikposer og cacaomælk, inden vi sluttede af med den traditionelle afslutning.
Minikarate er et hold der henvender sig til børn i alderen 4-6 år. Taifu startede holdet op i oktober 2013 og har vist sig at være et rigtig stabilt hold med 15 ivrige og engagerede børn. Træningen består af både leg og en del elementer og øvelser fra karate.
Senere blev det vores tre store børnehold der skulle slå katten af tønden. 51 børn og unge var mødt op og på god Taifu maner blev der slået eller sparket til tønden uden bat eller beskyttelse i øvrigt. Rigtig mange gik ivrigt til opgaven og tønden fik nogle gode slag og spark (med kiai) inden vi gik over til at bruge et træbat. Enkelte at udøverne fik lidt minder med hjem i form af blå mærker og ømme knoer/ fødder.
På dette hold blev det pigerne der rendte med kronerne.
Clara blev katte dronning og Larika blev kattekonge.
Bagefter var der tid til hygge med fastelavnsboller, slik og cacaomælk, mens der blev småsludret med klubkammerater.
/Charlotte




