Facebooklinkedinmail

I dag deltog tre kæmpere fra Taifu Classic i Gladsaxe Karate Cup.
 
For Christina var det hendes første stævne og det var ikke uden sommerfugle i maven at hun stillede op. Christina deltog i gruppen Kata kvinder, 9-5 kyu.
Hun præsterede tre utrolig gode og stabile kata med meget sikre teknikker, hvilket sikrede hende en guld medalje i klassen.
 
Jannik viste i sin første klasse, kata mænd, dan-grader, to meget flotte kata med en rigtig god timing og en kime som ingen af hans modstandere kunne matche. Dette sikrede guldmedaljen.
I den næste klasse, kata mix, var Jannik igen overbevisende i sine præstationer, hvilket sikrede ham endnu en guldmedalje.
 
For Charlottes vedkommende var det en meget lille klasse i kata damer 4-1 kyu, med kun to deltagere til start. Kataen blev gennemført godt og stabilt, men modstanderen var lidt bedre og vandt derfor klassen, tre flag mod Charlottes to. Dermed sølv til Charlotte.
 
Charlotte var den eneste fra Taifu Classic, der også stillede op i Kumite  damer, 4-1 kyu og det var ikke uden en vis spænding.
Første kamp var mod en modstander fra Ølstykke. Denne kæmpere lagde ud med flere hårde spark og slag, og kæmperen fik tre advarsler under kampen. Det var svært for Charlotte at komme ind i kampen og hun måtte se sig slået af kæmperen fra Ølstykke med 4-0
 
I anden kamp mødte Charlotte en kæmper fra Østerbro Karate klub. En god og langt mere flydende kamp end den tidligere. Kampen faldt dog ud til modstanderens fordel med 4-2.
Charlotte fik bronze i denne klasse.
 
Alt i alt en rigtig god dag for Taifu Classic og jeg tror alle tre deltagere er gået derfra med gode og lærerige erfaringer.
Dertil skal nævnes, at det er en fornøjelse at være sammen med klubkammerater, både fra Classic og Shiai og samtidig er der en utrolig hjælpsomhed og fællesskab på tværs. 
Tak til alle deltagere og forældre for en rigtig god dag 🙂

Facebooklinkedinyoutubeinstagrammail