Fredag stod vi 5 kæmpere (Camilla, Chris )og 4 forældre klar i Kastrup lufthavn til at rejse til Basel Open i Schweitz. Efter en let forplejning i lufthavnen, og en forholdsvis kort flyvetur landede vi i Basel/Mulhouse/Freiburg lufthavn. 2 af forældrene styrtede afsted for at hente lejebiler inden de lukkede og resten af os tog imod bagagen. Så var det udenfor i den friske luft og vente på bilerne. Vi ventede og ventede og ventede, men ingen biler dukkede op. Her var det så det gik op for os at bagageholdet stod og ventede i Schweitz, mens bilerne skulle hentes i Frankrig. Da vi endelig stod i samme land var det bare afsted til hotellet i Mulhose, så vores kæmpere kunne komme i seng og få hvilet ud inden weekendens stævne.

Lørdag morgen blev indledt med morgenmad på hotellet og så tidlig afgang til Basel 30 km væk. Ved ankomsten til stævnet, fornemmede man straks at det ikke var et stævne som i Danmark. Der summede af seriøsitet, og alle kæmperne vandrede koncentreret rundt og varmede op, så allerede nu var vores kæmpere klar over hvad der ventede.

De flotte resultater blev fejret med en god bøf på en hyggelig lille restaurant om aftenen. Humøret var højt og alle var helt oppe at køre ovenpå dagens flotte resultater. Men da der var kæmpere der skulle tidligt på næste dag, blev aftenen rundet tidligt af, så alle kunne få en god nats søvn.

Så blev det Camilla’s tur til entre arealet. Hun startede ud med at møde Freya Christiansen fra Sportskarate. Camilla styrede begivenhederne og angreb konstant uden at det blev belønnet af dommerne. Hun fortsatte dog ufortrødent og til sidst blev det belønnet da hun satte et flot spark i siden. Med en fortsat aggresiv taktik holdt hun føringen kampen ud, og burde have være belønnet med flere point. Næste kamp var imod en tyrker. Tyrkeren havde 4 coaches placeret omkring arealet og de lagde stort pres på dommerne. Camilla kæmpede bravt både med gode angreb og flotte parader, men ingen af kæmperne formåede rigtigt at få en scoring ind. Så svingede den tyrkiske kæmper pludselig armen lige ud i luften, uden rigtig at det var ment som et angreb og så mente de tyrkiske coaches at det var en fantastisk scoring og dommeren faldt for presset, selvom sidedommerne intensivt markerede ingen scoring. Dermed var Camilla 0-1 og hun intensiverede sine angreb. Især hendes bedste våben med spark til ryggen blev fyret af igen og igen og mindst et af dem sad helt perfekt, men uden reaktion fra dommeren. Til gengæld udmærkede dommeren sig med at give Camilla en henstilling for at råbe for højt kia, og senere give hende en advarsel for at gøre opmærksom på at hun havde fået næseblod efter at tyrkeren havde kastet sig ovenpå hende i en fuldstændig ukontrolleret nedtagning. Synd for Camilla, da hun ydede en fornem indsats og havde fortjent bedre. Camilla kom i opsamling da tyrkeren senere vandt puljen, men desværre havde nederlaget gjort så ondt indvendigt at hun kom helt forkert fra i første opsamlingskamp mod Kathrine fra Ishøj. Hun kom bagud 0-3 inden hun rigtig fandt sig selv igen og fik reduceret til 2-3, men der var desværre ikke tid nok til at hente det sidste point, så et ærgerligt farvel til en ellers velkæmpene Camilla.

Så var det op til Chris at hvis vi skulle have en Taifu medalje på anden dagen. Fra første kamp viste Chris at muligheden var der. Selvom kampen var tæt var det Chris der var den mest offensiven, og med god bevægelighed virkede han ovenpå da han kom foran mod sin Schweitziske modstander. Desværre lykkedes det modstanderen at få udlignet kort før tiden løb ud og de måtte derfor i omkamp. Her fortsatte Chris sin offensiv og han fik igen sat en scoring ind og herefter forsvarede han klogt føringen tiden ud. Næste kamp var igen mod en fra Schweitz, her var der dog aldrig tvivl om udfaldet, da Chris viste sig fra sin allerbedste side og sikkert vandt 5-0 efter en forrygende flot kamp. Så var han klar til semifinale mod en hollænder, og her var der straks mere spænding. chris fortsatte de flotte takter uden dog at kunne komme afgørende foran. Kampen slutter 1-1 og så måtte Chris igen i omkamp. Her viste han igen at magter at holde hovedet koldt og vente på den rigtige chance til at sætte en scoring. Den kom en gang og den blev straks udnyttet og herefter forsvarede Chris føringen tiden ud. I finalen ventede endnu en kæmper fra Schweitz og endnu en spændende kamp. Igen kæmpede Chris klogt og havde mange angreb der pressede modstanderen. Kort før tid kommer han så foran 1-0, men det lykkedes alligevel for Schweitzeren at få udlignet straks, så endnu en gang måtte Chris i omkamp. Nu så Chris lidt træt ud efter de mange tætte opgør og flere omkampe, men han trak sig endnu en gang op og modstanderen åbnede for muligheden satte Chris igen en enkelt men sikker scoring. Straks da kampen blev sat igang, angreb Schweityzeren, men Chris var forberedt denne gang og satte en flot kontra og med en 2-0 føring i ryggen forsvarede han sig sikkert tiden ud. En fremragende indsats af Chris, der trods flere tætte kampe hele tiden bevarede roen og troen på at han ville vinde, og det blev fortjent belønnet med Taifu’s 2. guld ved stævnet.

Alle 5 Taifu kæmpere leverede en fornem indsats, og alle var stolte af deres indsats, som de også kunne tillade sig efter at have givet sig fuldt ud. Det skulle selvfølgelig igen fejres med en god middag og en sjov og hyggelig lille gåtur i Mulhouse gamle bydel. Da vi først skulle hjem mandag eftermiddag blev der også tid til lidt shopping og sightseeing samt en godt morgenmåltid på en hyggelig fransk cafe’.

Dette afrundede en fantastisk tur, som har været undertegnedes og Rasmus største oplevelse til dato i karateregi. Tak til alle kæmperne og de medrejsende forældre for jeres fantastiske humør og hjælpsomhed på vores første rigtige udenlandstur, i er bare fantastiske at rejse med.