Facebooklinkedinmail

Så sparker Taifu Classic Karate hul på en ny sæson

 

Derfor vil vi gerne invitere alle der kunne have lyst til noget god motion og noget hyggeligt samvær, til prøvetimer i august måned. 

Vi starter tirsdag den 09. august kl. 1800 i den lille dojo på industrivej 19b i Frederiksværk.

 

God motion

Taifu Classic Karate er en karate-form, som tager udgangspunkt i Shotokan karate. Det kræver ikke nogle forudsætninger eller god fysisk form, at starte til karate. Træningen henvender sig til alle voksne over 15 år, som har lyst til at træne og få bygget en god solid grundform op, få smidt nogle kilo og komme i bedre form, Du styrker kroppens vigtigste muskler og får fysisk og mentalt overskud.

 

Alle kan starte til karate! 

 

Mental styrke

Krop og psyke griber ind i hinanden og skaber en effektiv balance med en enorm styrke. I en tempofyldt hverdag glemmer vi nemt det faktum, at et menneskes fundament bygger på vores krop og psykes styrke og tilstand. Karatetræning i Taifu giver motivation og positiv attitude som er et afgørende element på vejen mod de mål vi sætter os i livet og skaber sammenhænge mellem krop og sind.

 

 

 

Det sociale

Er du træt af at sidde alene på en kondicykel eller føle dig alene i et overfyldt træningscenter? Vi gør meget ud af fællesskabet og sætter en ære i, at tage godt imod nye medlemmer. Vi er en blandet flok voksne, kvinder og mænd, som hygger sig i hinandens selskab. Vores sociale engagement giver sig også udtryk i nogle super hyggelige fester, vin- og ølsmagning og ikke mindst vores samvær efter træning.

Vi har overskud til endnu mere, så kom og vær med og få del i fællesskabet. 

  

 

 

Ring til Tim Skov på 29 27 08 56 eller send en mail på tsk@tdc.dk og aftal en prøvetime.

Begynderhold tirsdage og torsdage kl. 18.00 fra den 09. august.

Læs mere om Classic karate på www.taifu.dk

 

 

Facebooklinkedinyoutubeinstagrammail