Som medlem af Taifu Karate Dojo kan du træne karatedo hver dag. Det er der flere, som har benyttet sig af her i juledagene, hvor der har været undervisning med chefinstruktør Jesper F. Andersen sensei hver dag. Daglig karatedo træning er virkelig noget der skaber udvikling.
Resten af juleferien er dojoen åben hver dag mellem 10-11, hvor der er mulighed for fritræning og måske et fif eller to fra Jesper sensei. Den 31.12 afholdes den traditionsrige nytårstræning som fylder dojoen med karatekaer. Fortsat god jul fra Taifu.