Det var en travl weekend for Taifu Karate Center i Frederiksværk. Udover værtsskabet for Shobu Ippon Danmark udviklingsstævne var 5 af Taifu’s landsholdskæmpere med vores coachstuderende i Odense, hvor der blev afholdt landsholdstræning. Weekendens aktiviteter er et godt eksempel på de gode rammer og muligheder, som vores engagerede frivillige skaber for karateudøvere  i Halsnæs. Taifu har aktiviteter og muligheder for alle!

 

I dag har der været UKDK landsholdssamling i Odense, hvor Taifus 5 landsholdskæmper naturligvis deltog. 
Formiddagen stod på en detaljeret gennemgang af udvaglte kata for Jonas og Natasha, mens Nikoline, Mark og Luka arbejdede med grundlæggende kumiteøvelser.

 

Formiddagen blev rundet af med en halv times fysisk træning hvor alle fik pulsen godt op, og hvor viljen til at fuldføre blev testet. Eftermiddagen stod på 2 timers kata eller kumite – her opdelt afhængig af om udøverne er på kata eller kumitelandsholdet.

 

Alle vores landsholdskæmpere gjorde det virkelig godt og det er en stor fornøjelse at følge den udvikling de alle er i gang med. Det er 5 dygtige og dedikerede unge mennesker som bliver rigtig spændende at følge, ikke mindst til det forestående WM i Italien i december, men bestemt også i den daglige træning i Taifu, hvor de på mange områder fungerer som rollemodeller for vores mange børn og unge. Med i Odense var også Taifu*s to coachstuderende, Charlotte Stensholm og Kristine Jensen, som begge er i gang med international EU godkendt Coachuddannelse. Et stort tak til begge for jeres store engagement.