Taifu stærkt repræsenteret på Pinselejr

I weekenden blev der holdt den årlige pinselejr, hvor mere en 70 kæmpere, børn som voksne, trænede under Danmarks dygtigste og højest graduerede instruktører. Det var organisationen Shotogakusha der stod for indbydelsen, og Horsens karateklub der stod for det praktiske af arrangementet. Der var gæster helt fra New York og Berlin og flere fra andre forbund støttede op om arrangementet. Det er en ny og fantastisk åbenhed der viser sig, og tilbagemeldingen var udelukkende positiv.

Der var lejet bus til transport til Horsens og retur. 

Fredag tog Taifu og Lyngby karateklub samlet afsted i en lejet bus, og blev budt velkommen af Horsens karateklub med flag, kaffe og kage, på den lokale skole i Egebjerg tæt på Horsens. De 25 børn fandt hurtigt sammen og der blev knyttet nye venskaber på tværs af klubber og alder. De voksne havde også glædelige gensyn med gamle træningskammerater og Senseis, og det fantastiske pinsevejr fuldendte det hele.

Udbytterig træning

Lørdag stod den på tidlig morgenmad og træning efterfulgt af frokost, samt et sjovt tegnekursus, som især børnene mestrede. Aftenen bød på mere træning, så det var trætte men glade kæmpere, der fejrede den hårde dag med god mad og hygge.  Søndag stod det atter på tidlig morgenmad og effektiv træning inden bussen, over frokost, vendte hjem mod Sjælland.  I alt var der 7,5 times effektiv og lærerig træning, fordelt på halvanden dag, så der var rig mulighed for at tage nogle nye metoder og øvelser med hjem i rygsækken.

Inspirerende udbytterig træning for alle

Alle er velkommen

Mange i karateverden, er begyndt at ytre sig om, og står undrende overfor, den interne modstand af andre forbund, organisationer eller stilarter og lukkethed. Shotogakusha er en åben organisation, og ser dette nye ønske om åbenhed, som en god mulighed for at invitere og alle, uanset hvor man kommer fra eller hvem man er, til både træning og stævner.

Flere har trodset deres forbunds vedtægter, hvor der er forbud mod at træne på tværs af forbund og de samme personer, var positivt overrasket over den åbenhed, varme og kvalitet Shotogakusha står for. Det er den direkte linje fra Japan, det er traditionel karate og det er kampånden – budo – der er i fokus. Åbenhed og vidensdeling gør at alle dem der virkelig vil karate, får mere indsigt i hvad der sker inden for stilarter og kan udvikle sig både som kæmper og menneske.

Tekst: Maya Holm

Foto : Heine Kraft

Links til flere fotos

Afsked efter nogle gode dage

Tegnekursus med Jørn sensei var sjovt og lærerigt

Afgang til træning fra nærliggende hotel

Som altid inspirerende undervisning af Jesper sensei

Ny kata blev lært

På gensyn til pinselejr i 2019