Shotokan

Shotokan Karate (松濤館 Shotokan) Er en karatestilart udviklet af Gichin Funakoshi sensei (øverst til højre) (1868-1957) og hans søn Gigo (Yoshitaka) Funakoshi (1906-1945).

Gichin Funakoshi sensei udbredte Shotokan Karate gennem en række demonstrationer i Japan, bl.a. på flere universiteter. Karate blev herefter indført som træningsform på en lang række uddannelsesinstitutioner i Japan. 

Japan Karate Association JKA blev oprettet i 1949 og  Masatoshi Nakayama (中山正敏 ) sensei blev udnævnt til chefinstruktør. Under ham blev JKA Shotokan karate spredt til det meste af verden.

I Danmark blev Shotokan Karate indført i 1963. Flere japanske instruktører har siden da besøgt Danmark. En af de mest betydningsfulde for udviklingen af Shotokan Karate i Danmark, og mange andre lande i verden, er Masahiko Tanaka sensei 8. dan JKA. Tanaka sensei blev hentet til Danmark i 1973 og boede i Danmark med sin familie i tre år.

I disse år udviklede Shotokan Karate sig for alvor i Danmark. Tanaka sensei bragte Danmark på verdenskortet indenfor Shotokan JKA Karate bl.a. ved at blive verdensmester mens han boede og trænede i Danmark.

Tanaka sensei er en af verdens allerstørste karateprofiler. Han bliver kaldt “Den sidste nulevende samurai” og “Mr. JKA”. Tanaka sensei fastholder Shotokan karate som BUDO, og anses af mange som en af de få indenfor Shotokan karate, der holder fast i de oprindelig BUDO værdier.

Læs mere om Tanaka sensei og se fotos på Karatehistorie

Shotogakusha

Shotogakusha er en organisation, som er stiftet af Masahiko Tanaka sensei. Shoto 松濤 er Funakoshi senseis kunstnernavn. Gakusha学者 betyder “stedet hvor vi lærer” . 

Formålet med organisationen er at holde 100 % fokus på traditionel Shotokan Karatedo som japansk kampkunst med henvisning til BUDO. Meningen med BUDO er at opnå en dyb forståelse af ens art for derigennem at forbedre ens karakter og se mere klart og dybt ind i ens eksistens. 

Shotogakusha benytter betegnelsen Karatedo, som henviser til netop do i BUDO. 

Do betyder vej eller retning og symboliserer, at man søger, at opnå en dyb forståelse af karate, og derigennem udvikle sig frem mod harmoni mellem krop og sind.

Chefinstruktøren for Shotogakusha i Europa er Frank Starck-Sabroe sensei 8. dan. Frank sensei leder og udvikler sammen med vicechefinstruktør, Jesper F. Andersen sensei 7. dan i tråd med den Karatedo, som Tanaka sensei på fornemmeste vis repræsenterer. 

Fra venstre: Frank Starck-Sabroe sensei 8. dan, Masahiko Tanaka sensei 8. dan, Jesper F. Andersen sensei 7. dan.

JAPANSKE BEGREBER

Som medlem af Taifu Karate Dojo får du gratis udleveret et hæfte med alle japanske begreber, som benyttes under træning. Ret henvendelse til din instruktør, hvis du ikke har fået udleveret et hæfte.

 

SHOTOGAKUSHA LOGO

Vores logo er designet af Tanaka sensei

Shotokan karate består af 3 hovedelementer:

 

Læs i øvrigt mere om karate og nødværgereglen.

Kihon

Kihon er indlæring af grundteknikker som parader, stød, slag og spark, og har til formål at indøve bevægelserne rent teknisk. Det vil sige, præcision, kraftkoncentration og reflekser. Kihon er således grundpillen i karatetræningen. Selvom det måske kun er et spørgsmål om få år for at lære dem, vil total beherskelse af den enkelte teknik måske aldrig komme, selv efter livslang træning.

Kata

Kata er den ældste form for karatetræning. Katatræning er kamp mod flere “usynlige” modstandere. Kata er en serie teknikker, der udføres i en bestemt rækkefølge og som stiller store krav til teknik, koordination, balance, timing og koncentration. Træning af kata er en vigtig del af traditionel karate. De første kata er relativ korte og simple, men senere bliver de længere og mere avancerede.

Kumite

Kumite er kamp mod en eller flere fysiske modstandere, og giver mulighed for at “afprøve” de karatefærdigheder, som man har opnået gennem træning af kihon og kata. Under kumitetræning er sikkerheden i højsædet. Alle slag og spark til hovedet skal markeres. På kroppen er der let kontakt. Vores instruktører holder øje med at træningen hele tiden er forsvarlig således at ingen kommer unødigt til skade.

Det kan ske, at der opstår uheld under kumitetræning, hvis en markering ikke kontrolleres. Alle skal have tandbeskytter på under kumitetræning. De skader vi oplever under kumitetræning er overfladiske, og kunne ligeså godt ske under f.eks. fodboldtræning.