Her har vi samlet en række spørgsmål og svar på de spørgsmål vi oftest får:

Hvilken karateklub skal jeg vælge?

Inden man melder sig selv eller sine børn ind i en klub hvor man måske kun kender instruktørerne fra en plakat, er det helt ok at stille spørgsmål til klubbens historie og instruktørernes erfaring. Søg information på Internettet om klubben og personerne og søg svar hos venner og bekendte. En ordentlig karateklub har historiske rødder både i Danmark og til Japan.

En forkert klub og instruktør, kan ikke bare betyde penge ud af vinduet og en masse spild af tid, men også give en uoprettelig skade og mistillid til andre mennesker. Derfor er det rette valg så vigtigt.

Søg information på Internettet om klubben og personerne og søg svar hos venner og bekendte. En ordentlig karateklub har erfarne instruktører, som selv har dyrket karate på højt plan og som selv er aktive karateudøvere.

Du kan søge på en klub på f.eks. Karatenews.dk, som er Nordens største karatenyhedssite.

Hvad er Taifu?

Taifu er en karateklub med stolte traditioner. Taifu er kendt i hele Danmark og Europa for vores store arbejde med udbredelse af karate, sociale ansvar og talentudvikling. Taifu blev etableret i 1999 af sensei Jesper F. Andersen 7. dan og har siden været en klub der har vist vejen for mange andre karateklubber i Danmark. I 2015 blev Taifu udnævnt til international hovedskole for stilarten Shotogakusha. En kæmpe international anerkendelse af Taifu. Taifu henvender sig til børn, unge og voksne der er interesseret i at lære korrekt karate, baseret på kvalitet, seriøsitet og ordentlighed.

Hvem underviser i Taifu?

Taifu råder over nogle af Danmarks mest erfarne og højst graduerede karateinstruktører. Mange af vores hovedinstruktører er tidligere topkæmpere med stor faglig indsigt og høj international karateuddannelse. Vores hovedinstruktører gæsteunderviser i  andre klubber og lande, hvilket understrege det høje faglige niveau vores hovedinstruktører er i besiddelse af.

Vores chefinstruktør er Jesper F. Andersen sensei 7. dan. På flere hold vil du have mulighed for at blive undervist af  Jesper F. Andersen sensei. Med mere end 40 års undervisningserfaring er han en af Danmarks mest erfarne og anerkendte karateinstruktører. Gennem årene har Jesper sensei hele tiden udviklet sine karatefaglige og personlige kompetencer. Diplomtræneruddannelsen i eliteidræt, masteruddannelsen i organisationspsykologi og den voksenpædagogiske diplomuddannelse har i særlig grad givet Jesper sensei kompetencer til at skabe personlig udvikling hos karateeleverne.  

Jesper sensei er også kendt som en af Danmarks absolut bedste talenttrænere. Gennem årene har mere end 40 landsholdskæmpere og 50 sortbælter nået deres mål gennem daglig undervisning af Jesper sensei. Derudover varetager Jesper sensei funktionen som vicechefinstruktør i karateorganisationen Shotogakusha. 

Vi er naturligvis stolte over, at have sådan en instruktørkapacitet i Taifu Karate Dojo og opfordrer alle interesserede til at møde op og træne under Jesper sensei. Her vil du garanteret blive udviklet både fysisk og mentalt!

Du kan google instruktørerne og læse meget mere om deres kvalifikationer. Alle vores instruktører og instruktørassistenter gennemgår løbende instruktøruddannelse, hvilket er med til at sikre vores høje faglige niveau.

Hvilken karatestilart trænes der i Taifu? 

I Taifu trænes der traditionel Shotokan karate. Der findes flere forskellige forgreninger af Shotokan karate i Danmark, som har vidt forskellig tilgang til karate.  Vi fastholder de værdier og værner om de historiske rødder der er indeholdt i Shotokan karate grundlagt af Gichin Funakoshi sensei. I Taifu er vi medlem af Shotogakusha, en international organisation der står for kvalitet og fælleskab. Vores øverste sensei er Masahiko Tanaka sensei 8. dan JKA (Japan Karate Association), som hvert år gæster Taifu Karate Dojo.

Chefinstruktøren i Europa hedder Frank Starck-Sabro sensei, som er gradueret 8. dan og direkte elev af Tanaka sensei. Som medlem af Taifu er du dermed sikret karatedouddannelse på højeste plan med direkte linie til grundlæggeren af Shotokan karate.

Læs mere om Shotokan i Danmark her

Hvilken målgruppe henvender Taifu Karate Dojo sig til?

Taifu henvender sig til alle som er interesseret i at lære korrekt karate. Vi har hold for børn, unge, voksne og familier. Alle som vil følge vores værdier og regelsæt er velkommen. Vi har også motionshold i form af fitnesskarate.

Hvor gammel skal man være for at begynde til karate i Taifu?

Vi har minihold, hvor man kan starte som 4 årig. Vi har børnehold, hvor man kan starte som 6 årig. På vores voksenhold har vi udøvere lige fra 16 år til 64. Karate kan trænes hele livet.

Kan forældre træne på hold med deres børn? I Taifu har vi hold for familier med medlemsrabat. Her kan du og dit barn/dine børn træne sammen på en sjov og afvekslende måde.

Hvilken muligheder er der for at træne ekstra i Taifu?

Taifu er en af de klubber i Danmark der har flest træningstilbud. Vi har træning hver dag og der er rig mulighed for at træne ekstra på vores mange specielhold uden det koster ekstra.

Opstår der skader under karatetræning?

Vi passer rigtig godt på hinanden og skader er sjældne. Når vi kæmper mod hinanden er det kun tilladt at markere teknikker. Respekt for hinanden er en af vores nøgleværdier, og vores instruktører sørger for at alle føler sig godt tilpas.

Kan man stille op til stævner når man træner i Taifu? Alle der har lyst til at deltage i stævner støtter vi med professionel træning. Vi har specielhold for vores konkurrenceudøvere og Taifu deltager hvert år i Europamesterskaber og verdensmesterskaber i Karate.

Taifu har gennem årene trænet adskillige kæmpere frem til landsholdsniveau og medaljer ved EM og VM. Hvert år i slutningen af november måned afholder vi vores klubmesterskab, hvor alle i Taifu kan stille op. Det er en stor begivenhed for vores medlemmer og forældre.

Er der aktiviteter udover træning i Taifu?

I Taifu knyttes der nye fælleskaber og venskaber. Vi afholder hvert år en række sociale arrangementer målrettet vores forskellige aldersgrupper. Det kan være alt fra hygge efter træning, fester for voksne, filmaftener for børn, sommerfest, fastelavn, sommerlejr og hygge på rejser i forbindelse med træninger og stævner i ind- og udland.

Er det dyrt at træne karate i Taifu?

I forhold til vores høje instruktørkompetencer, vores mange muligheder for ekstra træning samt vores høje sociale aktivitetsniveau er vores kontingent yderst rimelig. Husk du får den karateundervisning du betaler for.