Facebooklinkedinmail

Det er en stor glæde, at jeg kan meddele, at Masahiko Tanaka sensei kommer til Taifu og underviser torsdag den 20. november.

Træningen vil være åben for alle brun- og sortbælter i Taifu Dojo samt særligt inviterede.

Gennem de sidste 39 år har Tanaka sensei ofte været i Danmark og undervise. Fra 1975 til 1977 boede Tanaka sensei i København og trænede her mange af de hovedinstruktører, som i dag tegner Shotokan karate i Danmark. Tanaka sensei har således haft en meget stor indflydelse på udviklingen af Shotokan karate i Danmark.

Tanaka sensei  8. dan JKA er i dag en af de største nulevende instruktører indenfor Shotokan karate. Tanaka sensei har altid haft et helt særligt forhold til Danmark, som ikke mindst skyldes hans “Karatesøn” Frank Starck-Sabroe sensei, som loyalt har fulgt, og trænet under, Tanaka sensei siden han boede i København.

Tanaka sensei har i årtier været hovedinstruktør på flere af de største Gasshuku (træningslejre) i Europa. Grundet interne politiske stridigheder i JKA i Japan er Tanaka sensei gået på pension fra JKA, til stor skuffelse for mange Europæiske lande. Interne stridigheder har desværre været en del af JKA i mange år med  splittelse til følge.

Det er derfor intet mindre end fantastisk, at Tanaka sensei kommer til Taifu. Af hensyn til pladsen er træningen forbeholdt brun- og sortbælter samt særligt inviterede.

Læs mere om træningen på vores facebookgruppe eller se opslag i Taifu.

 

Facebooklinkedinyoutubeinstagrammail