Mini karate

Lørdage kl. 11-11.45 i den store dojo

Minikarate er et træningstilbud til børn mellem 4-6 år, hvor hovedformålet er, at børnene skal være en del af et sundt, inkluderende fællesskab, som udvikler børnene fysisk og mentalt. Det gør vi ved at tilrettelægge træning, der sigter mod at forbedre børns motoriske færdigheder, koordination og opmærksomhed. Vores voksne instruktører har stor erfaring med at skabe læringsrum, hvor børn lærer at koncentrere sig og følge instruktioner, samtidig med at der er plads til leg og sjov. Det er vores erfaring, at børn i Taifu gennem vores træning opnår grundlæggende fysiske og mentale færdigheder, som giver dem livsfærdigheder, og som er med til at skabe en bedre grobund for læring, også uden for Taifu.

Læs artiklen Karate og dannelse, som beskriver hvordan karatetræning gavner børn.

Alder: 4-6 år

Aktiviteter:

På Mini Karateholdet er der mange forskellige sociale aktiviteter tilknyttet.

Bl.a. sommertræningslejr, sommerfest, fastelavn, Nissecup, og juleafslutning + masser af andre sociale tiltag som f.eks. fødselsdage på holdet.

En stor begivenhed er vores årlige opvisningsdage, hvor forældrene inviteres til opvisning. Efter opvisningen er der et kort forældreinformationsmøde.

Graduering

Der er mulighed for at opnå markeringer på bæltet, som giver adgang til at træne på vores børnehold i Taifu.