Børn brun- og sortbælter

Mandage og onsdage 18.00 – 19.30 i den store dojo

Holdet er for brun- og sortbælter hvoraf flere fungerer som instruktører og instruktørassistenter i Taifu Karate Dojo. Undervisningen er i absolut højeste internationale klasse.

På holdet vil du have mulighed for at blive undervist af vores chefinstruktør Jesper F. Andersen sensei 7. dan. Med mere end 40 års undervisningserfaring er han en af Danmarks mest erfarne og anerkendte karateinstruktører.Gennem årene har Jesper sensei hele tiden udviklet sine karatefaglige og personlige kompetencer. Diplomtræneruddannelsen i eliteidræt, masteruddannelsen i organisationspsykologi og den voksenpædagogiske diplomuddannelse har i særlig grad givet Jesper sensei kompetencer til at skabe personlig udvikling hos karateeleverne.  

Jesper sensei er også kendt som en af Danmarks absolut bedste talenttrænere. Gennem årene har mere end 40 landsholdskæmpere og 50 sortbælter nået deres mål gennem daglig undervisning af Jesper sensei. Derudover varetager Jesper sensei funktionen som vicechefinstruktør i karateorganisationen Shotogakusha. 

Vi er naturligvis stolte over, at have sådan en instruktørkapacitet i Taifu Karate Dojo og opfordrer alle interesserede til at møde op og træne under Jesper sensei. Her vil du garanteret blive udviklet både fysisk og mentalt!

Om onsdagen vil du også blive undervist af andre hovedinstruktører fra Shotogakusha bl.a. Mette  sensei 6. dan og Dan sensei 5. dan.

Der vil af og til være udøvere fra andre klubber og andre lande, der gæster dette hold. 

Alder: Fra 10 år

Pris: Kr. 1300,- per halve år

Aktiviteter ​

På brun- og sortbælteholdet er der mange forskellige sociale aktiviteter tilknyttet. Bl.a. sommertræningslejr, sommerfest, fastelavn, Nissecup, og juleafslutning + masser af andre sociale tiltag som f.eks. fødselsdage på holdet. Der afholdes en del træningslejre både i Taifu, i andre klubber, og i udlandet som giver mulighed for at uddanne sig ekstra.

Graduering

Der er mulighed for at blive indstillet til graduering.