Facebooklinkedinmail

Historisk tilbageblik

I oktober måned 2004 underviste Jesper F. Andersen sensei i  Helsinge Karate-do Kai, som han var chefinstruktør for i 25 år. Helsinge Karate-do Kai var en traditionel karateklub med stolte traditioner. Klubben leverede solide præstationer indenfor den sportslige side i kata og kumite i dansk karate og havde flere kæmpere på det  danske karate landshold og talentcenter. Helsinge Karate-do Kai satte for alvor Helsinge på landkortet i 25 år indenfor karate og uddannede instruktører og kæmpere i stor stil.

Ved Shotokan Cup i 2004 opnåede klubben sit hidtil bedste resultat, da Tim Fraas 2. dan, vandt både kata og kumite ved Shotokan Cup. Han var kun 17 år og stillede op i seniorrækken i kata og vandt med en flot Sochin. I sin kumiteklasse vandt han også, og vandt dermed dobbelt guld, hvilket er meget sjældent.

Tim Fraas var en af de mange dygtige unge udøvere i Helsinge Karate-do Kai, som trænede 4-5 gange om ugen under Jesper F. Andersen sensei, som også underviste i Taifu i Frederiksværk.

Det var en oplagt mulighed for mange af kæmperne der trænede under Jesper sensei da de fulgte Jesper sensei under træning i både Helsinge og Frederiksværk.  Af andre unge talenter kan nævnes Michael Ellesgaard, Elias Erhardt, Marc Lindhard, Frederik Bertelsen, Emilie Bertelsen, Andreas Bertelsen, Eva Wilhelmsen, Mette Nielsen, Sebastian Eich Hansen,  Jeanet Orlik, Heidi Christensen, Morten Meisner, Hanny Kanso samt mange flere. Mere end 50 sortbælter i traditionel shotokan karate er gennem årene blevet uddannet i Helsinge Karate-do Kai.

Helsinge Karate-do Kai blev senere slået sammen med Taifu Frederiksværk, som i dag fører de stolte traditioner videre under ledelse af Jesper F. Andersen sensei, der for nyligt afholdt 35 års jubilæum i karate.

10 års historie

 

Bushido open 2003 samlet foto af medaljetagere fra Dojo

Et lille tilbageblik fra 2003 – Kæmperne fra Helsinge Karate-do Kai  kom alle hjem med medaljer i både kata og kumite fra Bushido Open i Sverige. Når kæmperne fra Helsinge Karate-do Kai var afsted var det sjældent at der ikke var medaljer med hjem i kata og kumite.

 

Facebooklinkedinyoutubeinstagrammail