Flotte resultater

Flotte resultater til Taifu Karate Dojo. Lørdag den 24. november 2018 deltog Taifu i Kodomo Cup i Odense. Stævnet er et åbent karatestævne, hvor alle karateklubber i Danmark kan deltage. Niveauet blandt kæmperne spændte lige fra landsholdskæmpere til almindelige traditionelle karateudøvere. Stævnet havde i år tiltrukket flere nye klubber, som stillede med deres bedste kæmpere, hvilket var med til at skabe ekstra stemning.

Turen til Odense foregik i bus sammen med karatedo-venner fra Lyngby Karate Klub, samt coaches og senseis. Taifu stillede op med 15 unge kæmpere, hvoraf næsten alle deltog i både kumite og kata. Der blev vist rigtig flot karate af de unge kæmpere, og flere viste sider af sig selv, som sjældent er set. Resultatet taler for sig selv!

5 GULDMEDALJER
3 SØLVMEDALJER
8 BRONZEMEDALJER

Taifu optager nye medlemmer i januar måned 2019. Alle er velkommen til at træne med de bedste.

Læs om tilmelding

Landstræneren havde et godt kig på flere af vores unge kæmpere, som snart kan forvente at modtage en invation til en kommende landsholdstræning. Det bliver spændende at følge kæmpernes udvikling det næste stykke tid frem mod Europamesterskaberne i Karate, som i 2019 skal afholdes i Odense. Stort tillykke til alle kæmperene og et stort tak til de dygtige coaches, som var med til at få vores kæmpere til at præstere optimalt.

Læs også artikel på KarateNews, Nordens største karateportal som dækkede stævnet.

Se flere billeder her.

Resultater

KATA:

Piger 11-12 år (8.-4 kyu) – Alberte Wulff Andersen – GULD

Piger 13-14 år (8.-4. Kyu) – Sophie Fonceka Nartey – GULD

Piger 11-12 år (3.kyu – Dan) – Manon Timmermann – BRONZE

Drenge 8-10 år (8.-4. Kyu) – Nikita Jesse – BRONZE

Drenge 11-12 år (3.kyu – Dan) – Valentin Ziska – BRONZE

Drenge 13-14 år (3.kyu – Dan) – Jonas Gaarn – BRONZE

KUMITE:

Piger Kadet – Shobu Sanbon – Nikoline Gaarn – GULD 

Piger kadet – Shobu ippon – Nikoline Gaarn – GULD

Piger 11-12 år – Shobu Nihon – Nadja Rasmussen – BRONZE

Piger 11-12 år – Shobu Nihon – Manon Timmermann – BRONZE

Drenge 13-14 år – Shobu ippon – Jonas Gaarn – GULD

Drenge 13-14 år – Shobu ippon – Lukas Timmermann – SØLV

Drenge 8-10 år – Shobu nihon – Nikita Jesse – SØLV

Drenge 11-12 år – Shobu Nihon – Valentin Ziska – SØLV 

Drenge 13-14 år – Shobu sanbon – Jonas Gaarn – BRONZE

Drenge 8-10 år – Shobu nihon – Lukas Kraft – BRONZE